Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Magnus Haasonsfon.
kelse derpaa er den Omstcrndighed, at den oftere omtalte islandste Lov
bog as 4265, som det synes ester en crldgammel Tradition, stundom har
varet kaldet N«Kol,»rbaK (Haakons Vog); thi da den nu, endog i sin
oprindelige Form, itte skriver sig fra Haakons, men fra Magnus’s Re
gjering, kan Meningen as dette Navn, hvis det virkelig er gammelt, ej
vcrre nogen anden end den, at der har varet en scmkaldet Haakonarbok,
d. e. en ved Kong Haakons Foranstaltning udarbejdet Bog, indeholdende
et Udkast til en Fcrllrslov for Norge, hvilken Kong Magnus benyttede
som Grundlaget ved Udarbejdelsen as den nye Lov for Island, saa at
man altsaa med Fsje kunde sige, at Magnus sendte Haakonarboken, kun
i en noget forandret Form, ud til, Island for at faa den vedtagen ’).
Den for Island bearbejdede Haakonarboks scrdvanlige Navn stal ellers
have vcrret „larnsida", ester Bindet, om hvilken Sag vi i det fslgende
komme til at handle ncrrmere.
Naar man stal dsmme ester hiint Udkast, saa maa dog dette fsrste
Forssg paa at bringe en Fcrlleslovgivning i Stand have vcrret heel
tarveligt og ufuldstcrndigt. Navnlig indeholder det itte en gneste Artikel
fra Eidsivathingsloven, hvilkrt neppe kan forklares deraf, at man ej har
sundet nogen Artikel vcrrd at optage, thi i den senere Fcelleslov findes
flere Artikler, umiskjendeligt hentede derfrå; men man maa endnu
itte vare naaet saa langt frem i Arbejdet, eller ogsaa maa det have
varet Kong Haakons Plan, for det fsrste at indstranke sig til en Fcrl
leslovgivning for Frostatyingslagen og Gulathingslagen.’ et Foretagende,
hvortil man unegteligt havde et Forbillede i det Forssg paa at sammen
smelte Frostathingets og Gulathingets Christenretter, hvorom vi i det
foregaaende have talt, og som sadvanligviis tillcrgges Kong Sverre.
Magnus synes derfor ogsaa at have tåget Sagen fra Grunden af. Da
han, uagtet han for Resten narede itte ringere Begreber om Kon
gedsmmets guddommelige Vestittelse, Hsjhed- og Magtfuldkommenhed
end hans Fader og Kong Sverre, endnu erkjendte. Folkets eldgamle
Ret til at have den afgjsrcnde Stemme i Lovgivningssagrr, eller lige
srem at udsve den lovgivende Myndighed, indrettede han Sagen paa den
Maade, at han fsrst fik sig as Folket selv uindstranket Fuldmagt over
dragen til at gjsre de Forandringer ved Lovgivningen, som han fandt
passende. Ja det synes endog, som om han magede det saaledes> at
Anmodningen om at foretage en fuldstcrndig Lovrevision udgik fra Folket
selv. Det heder nemlig i Indledningen til den as ham tilsiost udgivne
Falles-Lovbog! „I vide, at de stjsnsomste Mand af Gulathingslagen
’) Hvor Bencrvnelsen ferst sindes brugt, er vansieligt at sige;
den synes at vcrre tradltionel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
