Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
1265—4274. Lovreformen i Norge.
(eller, efter som de forstjellige Gxemplarer vare bestemte for de forskjellige Lag
sokn, „Frostathingslagen", „Eidsivathingslagen", „Borgarthingslagen")
ideligen hadde talt til os om, hvorledes I have hort at vi bestjeftige os med
at forbedre noget ved de fleste Lovboger i Landet, med de bedste Mcends Raad,
og anmodet os om at eders Bog heller ikte kom til at savne nogen saa
dan Forbedring". Naar Anmodningen saaledes udgik fra Folket selv
maatte det blive Kongen lettere at faa en saadan uindstrcenket
som oven anfort, og som han heller itte vel kunde undvcrre, nåar han
skulde bringe noget heelt og ordentligt i Stand. Imidlertid viser dette
dog, hvor stor Tillid Folket havde til ham, idet man, som han selv ud
trytter sig, „betroede til hans Omsorg et saa vigtigt Hverv, at man dsmte
Lovbogen ganske til hans Behandling, det at borttage og det at tilfsje,
som tyktes ham passende, efter de bedste Mcrnds Skjsn". Udtrykket
„domme", d. e. „vedtage til Thinge", viser at dette store Tillidshverv
er overdraget ham til Thinge, og man erfarer af de samtidige islandste
Annaler, at dette stede for Gulathingslagen paa Gulathinget, 1267, for
Oplcendingerne og Vikverjerne sandsynligviis paa Eidsivathing 1268, og
for Frostathingslagen 1269, dog, for dette Tistricts Vedkommende, kun
hvad den verdslige Lovgivning angik, aabenbart en Folge af den imid
lertid fra Pavehoffet hjemkomne, myndige Hierarch Erkebistop lons Ind
flydelse, saaledes som det nedensor ncrrmere stal vises. Det er umis
hendeligt, at de forsamlede Thingmcrnd virkelig paa Forhaand forpligtede
sig til at adlyde og vedtage de nye Love, Magnus nu stod i Begreb med
at lade udarbejde; thi uagtet vi vistnok erfare, at de fcerdigt udarbejdede
Lovboger senere bleve sormeligt vedtagne i Aarene 1273—76, saa seer man
dog, at denne Vedtagelse kun har vcrret en Formalitet, for at give den
nye Lov endelig Lovskraft, uden at nogen Raadstagning om den hele
Lov eller nogen enkelt Artikel har sundet Sted; det heder ogsaa kun, at
Kongen lod Bogen oplcese paa Thinget og „gav ThingMrndene Bogen
tilligemed den Retterbod, at den herefter skulde gjelde", samt at den der
paa blev lovlagen. Lovbogen selv var kun Opfyldelsen af det tidligere,
forelobige Lofte’). Det vilde ogsaa have ledet netop til det Modsatte
af den tilsigtede Eenhed i Lovgivningen, om Kongen skulde have baaret
’) I de islandste Annalers Veretning om den forelsbige Overtagelse af Hver
vet for GulathingsmcendeneS og Oplcendingernes Vedkommende 1267 og 1268
heder det derfor ogsaa ligeftem: „lovtagen den Gulathingsbog som Kong Mag
nus gjorde", „lovtagen Oplcrndingernes og Vikverjernes Lovbog, som Kong
Magnus mdrettede". Dette vilde staa i ligeftem Modsigelse som Lovbogens egne
Ord i Slutningen, at den blev lovlagen paa alle fire Thing i 1273, 1274
og 1276, dersom det ikle skulde forstaaes alene om den forelobige Overdragelse
af Lovforbedrings-Hvervet; men da denne Overdragelse tlllige indeholdt For-
Pligtelsen til at antage den nye Lov, bliver Udtryklet dog i sig selv rigtigt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
