- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
487

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

487
1265—1274. Lovreformen i Norge.
manden selv, nu fik sin sidste Nest derved, at alle Frlvndebsder fuld
stcrndigt ophlrvedes, saaledes at herefter, i Trabstilsirlde, kun Drabsman
oen selv skulde bode ester sex forstandige Mcrnds Kjendelse, og til den
Dr<rbtes Arving alene, foruden Thegngilde til Kongen ’). Folket Mes
selt’ at have folt Nødvendigheden as denne Forandring for den ahninde
lige Noligheds og Sitterheds Skyld, siden den, som det heder, ester Al
muens egen Bon blev vedtagen tilligemed ftere andre vigtige Lovbestem
melser, Mannhelgen betreffende, fsrend endnu Lovrevisionen var tilende
bragt, paa et almindeligt Nigsmode, om hvilket vi, nedenfor komme til
at handle udforligere. Fremdeles forandredes Arvegangen ganste ester
de nyere Grundscrtninger, som paa denne Tid vare gjeldende i Norden -). I
Stedet for athidtil Ssn.stod i fsrste Arv og ganske udelukkede Katter og
Sonneson, sattes nu Datter op i forste Arv ved Siden as Ssnnen, kun
saaledes at hun fik halv Lod mod ham, ligrsom det indtil de aller sidste
Tider har vccret gjeldende Lov, og lige med Tatter stilledes Sonneson,
nqar der tillige fandtes Ssnner, uden at, merkeligt nok, Principet for
Stirpal-Arven her gjordes gjeldende, uagtet det iagttoges i anden Arv,
der indbefattede Mtleding, egtefod Sonnessn, egtefod Sonnedatter og
egtefsd Datterson, hvilke alle arvede lige meget, og det saaledes, at om
der i een as disse Linjer kun fandtes eet, i den anden eller de svrige
flere Individer, fik dog hver enkelt Linje lige fuldt en Fjrrdedeel as den
hele Arv, hvor mange der end var i de andre. Man merker her i
mangt og meget tvdeligt nok det romerske og canoniste Netsstudiums
Indvirkning; herfrå skriver sig ogsaa det mere og mere fremtrcrdende
Vegreb om Statsmyndighedens lige overfor de private
Forhold, og Overgangen at betragte de fleste Forbrydelser som per
sonlige Forncermelser, der kun vare Gjenstand for privat Forfslgning, til
at opstille dem blandt offentlige Netsbrud, som det tilkom Kongemagten,
Statsmyndighedens Neprcrsentant, gjennem sine Ombudsmcrnd at paatale
og afstraffe. For svrigt indfsrtes endnu stsrre Mildhed og Humanitet
daade i Pengestraffene og de legemlige Straffe end forhen. Te vigtigste
’) Se Magnus Haakonssons nyere Landslov, IV. 12, jvft. Mgn. Netterbod 5.
’) Om den celdre Arvegang og dens Forsijelligheder i de entelte Thingforenin
ger, se ovenfor 11. S. 199 fgg. Ogsaa i den yngre Vestgetalag, der skriver sig
fra 2den Halvdeel af 13de Aarhundrede, er Datter optagen i forste Led, halft
inod Son, medens hun < den crldre Lov staar tilbage forSonnen, se ovenfor.
Det forstacir sig, at lignende Regel foresirives i Kong Valdcmars sjcrlandsie
Lov. Saro og Sven Aagesftn meddele et Sagn om at Kong Sven Tjuge
sicgg, for at belonne de dansse Kvinder, der loskjpbte ham fra detjomsborgsse
Fangenssab, siulde have tilstaaet Syster Ret til at arve halft med Broder;
dette viser, hbad man nu end mener om Sagnet selv, at denne Arvegang
hersiede i Danmark allerede lcrnge for det 12te Aarhundrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free