Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
1265—1274. Lovreformen t Norge,
Medens nu den ordentlige Regulering af Straffene, der ved Lov.
revisjonen bevirkedes, navnlig Framdrbodernes Ophor, medforte en stor
Eimplification i Criminalproceduren, og dannede den nys bersrte Over
gang fra det (eldre System, hvorved saa godt som alle Nrtsbrud betrag
tedes som private Forncrrmelser, til et ordentligt lustitsvcrsen, hvorved
Staten selv gjennem Kongen, og han igjen ved sine Ombudsmamd, lod
Sogsmaal anstille, tor man dog neppe paastaa, at denne hensigtsmces
sige og velgjorende Forandring udelukkende hidrorte fra umiddelbare Hen
syn til Folkets Tarv. Meget maa man skrive paa Tidsaandens Reg
ning i Almindelighed, og som den ncrrmeste Kilde dertil maa man be
fragte de strengt monarchiste Prineiper, der besjcrlede ikke min
dre end hans Forfcrdre, og som nu ogsaa hans fleste ncermere verdslige
Omgivelser deelte. Ikke at jo Magnus tillige oprigtigt havde Folkets
Velvere for Oje, men han var, som man seer, gjennemtnrngt as den
Overbeviisning, at Vejen dertil gik gjennem den sterkest mulige Konge
magt. Unegteligt bestyrkede ogsaa de tidligere Begivenheder, under Len
dermandsvcrldet og Borgerkrigen?, en saadan Betragtningsmaade afFor
holdene, medens saavel Kong Haakons som Kong Magnus’s Netsind
havde udeluttet Tanke om Misbrug af Magtrn fra Tronen af,
og saaledes dannet Folket i Almindelighed til at fole sig bedst tjent med
en saadan Tingenes Orden, hvorved det hele Styrelsesvcrsen lagdes
Kongens Hcrnder. Saaledes kunde det da gaa til, at hine monarchiste
Principer paa det conseqvrnteste, og uden mindste Indvending fra Folkets
Side, gjennemfortes i den nye Fcrlleslovgivning. Ved allerede paa For
haand at give Kongen, frie Hcrnder til at gjore de Forandringer i Lov
givningen, han fandt passende, udtalte Folket utvetyoigt nok sin Overbe
viisning i dette Henseende.
Men om end Folket i Almindelighed var stemt for en.uindstrcrnket
Kongemagt, eller fandt sig bedst tjent med at kunne overlade Kongen
hele Nigsstyrelsrn, for selv udelukkende at kunne bestjeftige sig med pri
vate Anliggender, saa var dog Gejstligheden des merr pau sin Post mod
at indromme Kongemagten for meget, iscer ester at den dygtige Erkebiskop
lon var bleven dens Overhoved. Ikke at eller dens
Formand Grkebistoppen, egentlig folte sig opforkret eller forpligtet til
at tale Folkets Sag. Ten havde intet imod at indromme Kongen den
uindstrcrnkede Magt, ja saa endog gjerne hans Magt saa sterk, og Fol
kets egen Myndighed saa liden som muligt, nåar kun Kittens Frihed
ikke indstrcrnkedes, og nåar den selv, .som en Kongeoommet sideordnrt,
ikke underordnet Autoritet, deelte Herredommet med dette. Sporgsmaa
let, hvorledes dette Forhold skulde ordnes, var derfor ogsaa det encste,
der vakte Modstand og soranledigede vidloftigere Forhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
