Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Magnus Haatonsspn,
Og dog var Kong Magnus aabenbart en religios, mod Kirken me
get velsindet. Fyrste, snarere tilbojelig til at indrvmme den for mrget,
end for lidet, ganske saaledes som man kunde vente sig det af Erkebiskop
Einars fortrolige Ven og maafleeOpdragling. I Indledningen til Kong
Magnus’s nye norske FElleslov findes der en Fremstilling af Kongedøm
mets og Kirkens Forhold til Folket og dem selv indbyrdes, der allrrede
forekommer ordlydende i den nye islandske Lov af 1265, og saaledes ri
meligviis hidrorer fra Kong Magnus’s aller ftrste Negjeringsaar, hvis
den ej, hvad der dog er mindre troligt, udgjor en Teel af hvad der
allerede var fort i Pennen under Kong Haakon.’ Her udtales ikke lan
ger, som i Kong Sverres Stridsskrift, det Princip, at Kongedommet
efter Guds Bestittelse stulde have Overopsigt over Kirken, men Konge
magten og Bistopsmagten (d. e. Kirken) opstilles som sideordnede.
„Fordi", heder det, „at Guds Mistundhed seer det dagligen at vcrre
det utallige Folks og den adstilte Mcrngdes Tarv, har han bestikket
tvende sine Tjenere at vcere sine synlige Ombudsmcrnd med Hensyn til
denne hellige Tro og hans hellige Lovmaal, gode Mcrnd til Vcrrn og
Retssikkerbed, men onde Mamd til Refselse og Renselse. Disse tvende
ere, den ene Kongen, den anden Bistoppen. Kongen har af Gud
faaet verdslig Magt, til alle verdslige og lovlige Sager, men Bistop
pen aandelig Magt til aandelige Sager; og de vedkjende selv, at de have
deres Magt og Myndighed af selve Gud, men ikke af sig selv. Og
fordi at de ere af Guds Ombudsmttmd, saa og fordi alle see at man
ikke paa nogen Maade kan undvcrre dem, for det tredie fordi Gud selv
vcrrdigedes at kalde sig med deres Navn, da er den sandelig i stor Fare
med Hensyn til Gud, der ej med fuldkommen Aast og Ncedsel styrker
dem i Udvvelsen af deres Magt, og det dem af Gud overdragne Hverv,
der paalEgger dem en saa crngstlig Oinsorg for Folket og saa stort An
svar for Gud; aller helst, hoor Lovene selv vidne med faste Gnemerker,
saa at hverken Hsvdingerne, nåar de holde sig indenfor dem, kunne for
kue eller betynge Folket med altfor stor Herstesyge, eller omvendt ukloge
Mwnd negte Hsvdingerne den lovlige Lydighed af Trods eller kortsynet
Uvillighed" l).
Overeensstemmende med den her Malte Erklcering, hvor man dog
endnu savner nogen bestemt Grwndse mellem Kongemagtens og Kirke
magtens Gebeet, formede nu Kong Magnus, som man see, sin nye Lov
givning, og begyndte, som det lader, med Christenretten, ej alene fordi
den var den vigtigste Deel af Loven, men ogsaa fordi den indtog den
’) Isl. Lov Cap. 8, Landsl. Chr. B. Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
