Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1265—1274. Lovreformen i Norge. 491
ftrste Plads i Lovbogen. Allerede forend han stred tildrtrgentligeLov
arbejde havde han lagt sit venstabelige Sindelag mod Kirken for Dagen,
idet han ved en Netterbod, udgiven i Tunsberg, 1267, Ord til andet
gjentog og bekmftede sin Faders Bestemmelse om Tiende, Olafsstot og
Hallvardsstot’); ligeledes havde han, i 1265 ester Overlttg med Bi
skop Haakon, saavel som de ovrige Bistopper, udgivet for Viken et
Forbud mod Aager, under Straf af Capitalens Forbrydelse, halvt til
Kongen, halvt til Bistoppen 2). Dette var ganske i Overeensstemmelse
med de paa den Tid herstende kirkelige Anstuelser, der gjorde Aager til
en Forbrydelse mod Guds Lov, og til Gjenstand for kirkelig Paatale.
Sandsynligviis er Forbudet senere ogsaa udstrakt til de ovrige Tele as
Landet ved andre, nu tabte Breve. Hvad nu for ovrigt den af Mag
nus foranstaltede nye Christenret angaar, da viser den sig tydeligt at
vccre et noget übehjelpeligt Forsog i Lovreforms-Vejen, og aabenbarer sig
allerede derved som et af de tidligste Arbejder i dette Stytte. Det var,
som vi ovcnfor have ytret, Magnus’s Hensigt, at udgive een fcelles Loy
givning for det hele Folk, kun med de faa indbyrdes Afvigelser i Thingfare-
Vaalken, som dr locale Forhold paa ethvert Sted gjorde nødvendige; men
med Christendomsbaalken lyttedes dette itte ganste. Hvad der er fcrlles
for de Uskrifter af Kong Magnus’s Christenret, som vi have tilbage,
er Bestemmelsen om Bsrns Opfsdsel og Daab om Biskoppens Raa
dighed over Kirken om Kirkers og Kirkegaardes Fredhellighed, om
Brgravelse i Kirkegaard, om Helligdages Hojtideligholdelse, om Faste,
om Skriftemaal og Numastat, om Fcrstemaal og Bryllup, om Ggtesta
’) Norges gl. Love 11. S. 453. jvfr. ovf. S. 119.
°) Norges gl. Love 11. S. 484. Her ncrvnes udtrykkeligt „Niflop Haakon og de
ovrige Bistopper"; at Haakon ncrvnes forst, kunde vel vcrre, fordi han var Bi
skop i Viken, til hvis Indbyggere dette Brev ncrrmest er rettet, men snarcrc
var det dog vel, fordi han, da Brevet udstedtes, var udvalgt Erkebiskop, hvor
for man maaffee kan scette Udstedelsestiden i 1265, samme Aar, som Magnus
havde sin Eammenkomst med Byrge Jarl. Dette passer dermed, at han i
Intimationen paaberaaber sig Utringer, han havde bragt paa Bane, da han
holdt Thing ved Elven (paa Elvebakken eller Baagaholmen) og Haugathing
ved Tunsberg. At Bestemmelsen om Aager ndvidedes til de pvrige Bisiops
demmer kan man vel slutte deraf, at ogsaa Magnus’s nyere Ehristenret for
Gulathingslagen regner aabenbare Aagcrkarle blandt oem, der ej maatte be
graves i indvlet Jord. (Eap. 16). For ovrigt indeholder denne Retterbod
ogsaa en Bestemmelse, heuhorende til den verdslige Lovgivning, om Ryd
ningSjord.
") Gul. Ehristenr. Cap. 10, 11, Bikens Cap. 2, 3.
l) Gul. Ehristenret Cap. 14, Vikens 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
