- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
497

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

497
1265—74. Lovreformen i Norge.
sted, og da hvilket.’ man ster tun, at de fleste Lovbsger tale om Bor
garthing og Borgarthingsmcend, hvoraf man maa flutte, at Thinget i
Sarpsborg nu betragtedes som det fcrlles Hovedthing for Viken. Da
vi ej besidde den crldre Eidsivathingslov, kunne vi ikke med Sikkerhed
vide, om Viken allerede tidligere, stjsnt den for Resten havde verdslig
Lov fcelles med Oplandene, har vceret regnet som en Afdeling for sig
selv, med et eget Fcellesthing, eller om den sendte Ncevningsmcend til
Gidsivathinget.’ det sidste var vel i oetmindste lcenger tilbage det scedvanlige,
men at Viken dog ogsaa stundom, i sceregne Tilfcelde, kunde holde scer
stilt Thing og vedtage sceregne Love, derpaa have vi allerede seet Er
empel i den crldre vikste Christenret, der i slere Stytter afviger fra den
oplandste, stjsnt man dog tybeligt kan ste, at Grundbestemmelserne ere de
samme; ligeledes i de Forandringer i den verdslige Lovgivning der be
virkedes as den lovkyndige Verse De.t laa ogsaa i Sagens Natur,
at der i Viken, som Kystdistrict, maatte indtreffe mange Tilfcelde, hvorom
der ej kunde vcere Sporgsmaal i de fra Havet adstilte Oplande, og som
derfor gjorde sceregne Vestemmelser nodvendige. Paa hvilket Sted nu
Vikens Indbyggere i saa Fald holdt deres sceregne Fcellesthing, angives
ingensteds.- sandsynligviis var det Borg, men det torde dog ogsaa hcende,
at det.nu og da kan have vceret holdt paa et af de andre Tbingsteder,
hvor Kongerne plejede at hyldes, og hvor der vel ogsaa holdtes Fylkes
eller Halvfylkes-Thing, fornemmelig Haugene ved Tunsberg (Hauga
thing) for Vestfold, og Elvebakken eller Baagaholmen (Glvething) for
Sondre Ranafylke T>et lader endog til, at det fwlles Thing for
hele østlandet eller Sevslagen stundom kunde holdes paa Borgarthing i
Stedet for paa Gidfiva-Thing, eftersom det heder i den fer omtalte Ret
terbod af hvorved Cardinal Nicolaus’s Bestemmelst om Gåver
bekrccftedes, at den blev samtykt paa Borgarthing med Kong Haakons
og Biskop Nikolaus’s, Lagmcendenes, Lagrettesmcendenes og Lagnauter
nes (Thingforeningens Medlemmers) Naad, samt at den skulde gjelde
baade for Viken og Oplandene Paa den anden Side feer man, at
Lovbestemmelser alene for Viken kunde foreslaaes, og derfor vel rndog
vedtages, paa scrrstilte Fylkesthingi saaledes heder det i Begyndelsen af
den ovenfor ncevnte Netterbod, som Kong Magnus i Begyndelsen af sin Ne
’) Se ovenfor 11. S. 455.
’) Hyldingsthlngene for Viken angives i Haakon Haakonsons Saga Cap. 28,
jvfr. ovenfor 111. S. 589, at vcrre Haugathing, Borgarthing, Stofnething i Vet
tahered, Hornborathing ved Hornbora, og Elvebakke-Thing.
Norges gl. Love I. S. 447, 448.
Munch. Det norske Folks Historie, iv. 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free