Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 VlaMUs Haakonsftn.
gjering lod udgaa om Aager m. m., at han havde talt herom saavel da
han havde Thing ved Elden som paa Haugathing i Tunsberg ’). Her
synes altsaa Elvethinget at have gjeldt for hele den sstlige Deel i Vi
ken, Haugathinget for hele den vestlige. Man faar overhoved det Ind
tryt, at der herstede en vis Uregelmaessighed i Vikens ThingMsen og
dens Forhold til Oplandene i saa Henseende: en Uregelmcrssighed, der
maastee havde sin fsrste Grund i de tidligere Delinger mellem Kongerne,
og som siden forogedes under Thronkrigenes Uroligheder. Men den
scrdvanlige Regel synes dog i Tidens Lob at virre bleven den, at Bor
gartinget stulde betragtes som Fwllesthing for hele Viken, og heri la
der det heller ikte til at Kong Magnus har gjort nogen anden For
andring, end den, der opstod af den nye Organisation af Lagmands-
Gmbedet, saaledes som det strår herefter stal vises, men som vistnok
blev heel betydelig, maastee betydeligere end oprindelig tilsigtet
Han lod ogsaa, som vi i det folgende ville see, den nye Lov formeligt
vedtage baade paa Vorgarthing og Eidsivathing ’), medens han derimod
havde ladet sig Fuldmagten til at omarbejoe Loven overdrage af Oplam
dinger cg Vikverjer under eet, altsaa rimeligviis paa et for hele Sevs
lagen fcelles Eidsivathing.
Lagmamdenes Gmbedsvirksomhed havde hidtil vwret ganste uafha?n
gig af Thingene. Vi have seet, at der ved Rigsnwdet 1223 fremmsdte
ni Lagmocnd, nemlig to fra Gulathingslagen, tre fra Frostathingslagen,
to fra Oplandene og to fra Viken Og paa det samme Nigsmode
ytrede ogsaa Gunnar Grionbak, at Kong Sverre egentlig havde bestikket
ham til at stifte Ret mellem Kotkarle, ej mellem Storfolk altsaa,
som vi allerede tidligere. have paapeget, til at udsve paa Kongens Vegne
den umiddelbare Retsstiftning, som Almuen var vant til at soge og er
’) Norges gl. Love 11. S. 484.
2) Andet kan man vansteligt faa ud af Annalernes Ord ved 4268: „Oplcrndin
gernes og Vikverjernes Lovbog lovlagen". Det er allerede ovenfor viist, at her
ilke sigtes til den endelige Vedtagelse, om hvilken vi i Loven selv underrettes
om at den foregik til forskjellig Tid og Sted, men kun til den forelsbige
Fuldmagt.
At Vorgarthinget betragtesdes som det rette Fcrllesthingsted for Viken, nåar
der ftrst var Tale om noget saadant, sees baade deraf at Vorgarthing hyp
pigst ncevnes i de vilske Lovbsger, samt fornemmelig af Oversiriften til en
Coder (Cap. 14 <zv. i det stockh. kgl. Bibl.) hvor det heder: „her begynder
Borgarthlngslagen for alle vikverffe Mcend. hvilken Kong Magnus lod skrive
og sammenscette i Sarpsborg efter alle Vsger i Landet og gav Borgarthings
mccndene den".
’) Se ovenf. 111. S. 654.
>) Sammesteds S. 657.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
