Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Magnus Haakonsftn.
Udtryk, slutte, at der kun var een Lagmand i hver af de gamle Thing
foreninger, dersom man ikte andensteds fra vidste, at der netop paa den
Tid, da Loven blev given, vare ligesaa mange Lagmcrnd som for, om
itte flere. Her synes altsaa Loven at vcere i Modsigelse mod sig selv.
Da man nu itte vel kan antage dette, maa man forklare den tilsynela
dende Modsigelse derved, at Kong Magnus ved at give Bestemmelsen
om Thingm<endene nwrmest har haft Thingene i deres legislatoriske el
ler lovsamtykkende Egenstab for Sje, medens han, idet han tildeelte Lag
mondene deres udvidede Myndighed og knyttede dem saa nsje til Thin
gene, kun betragtede disse i judiciel Henseende, enten uden at gjsre sig
ret klart Regnstab for de nys paapegede CollisionstUcrlde, eller, hvad
man snarere skulde formode, henholdende sig til en Praxis, som maastee
allerede paa den Tid var bleven almindelig t Viken, nemlig at judicielle
Lagthing kunde holdes for mindre Thingdistrikter, uden at umage
Nevndarmlrndene til et fjernere Fcellesthingsted, og med den Hensigt,
at treffe lignende Foranstaltnmger for de vvrige Dele af Landet, hvil
ket ogsaa virkelig skete, stjsnt itte i hans Tid, saa at Lovbogen fra hans
Haand endnu intet kom til at indeholde derom. Thi for det fsrste sin
der man i en af de vikste Lovbsger, der itte ere yngre end fsrste
Fjerdedeel af det 44de Aarhundrede, altsaa itte stort over 50 Aar yngre
end Lovreformen selv, Christendomsbaalken at begynde med de Ord:
„dette er Begyndelsen til vor, Skiduthingsmccndenes, Lov"’); medens
der overalt i Thingfarebaalken, hoor Thinget i de ovrige Haandstrifter
ncrvnes, og „Borgarthing" i de fleste vikste Lovbsger, kun°i Alminde
ligbed tales om „Lagthinget;" heraf seer man da, at der allerede om
kring 1320 gaves et eget Skiduthing, i Skien, for Grenafylke, med egen
Lagmand, Lagrette og Nevndarmamd; og da di nu anden Steds finde
en Lagmand i Skien omtalt allerede i 1294 -), medens ingen saadan
endnu ncrvnes i 1223, maa Man vel endog kunne antage at Oprettelsen af
Skiens Lagthing eller Skiduthing omtrent falder strax for Udgangen af
det 13de Aarhundrede. I andre Haandstrifter af vikste Lovbsger finde
vi „Skidan" og „Skiduthing" indfsrt med senere Hcender, i en enkelt fo
rekommer endog, og stjsnt med en sildig Haand, dog aabenbart ester en
crldre Optegnelse, Nevningsmcendenes Antal tilfsjet, og Landstaberne,
der stu lde sende dem, nwvnte, nemlig Havund, Grenland, Bamble, Skat
’) Dette er Cod. 362 tol. i den arnamagncranfle Samling, sireven, efter Haan
den at demme, aabenbart itte senere end 1325, men snarere ftr.
2) vist!. iVorv. I. No, 82, 82. Her ncrvnes Vige, Lagmand i Skidan. Fer
ham findes ingen Lagmand i Skidan ncevnt; ved Rigsmsdet i223 var der
ingen saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
