Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Magnus Haakonsftn.
-
blive hver Mands Sag, medens der dannede sig en egen Stand af virkrlige
Retslwrde, af hvem man ej alene fordrede Indsigt i Fcedrenelandets ci
vile Ret, men jaa megen Kundstab til Kirkeretten som var nsdvendigt
til at forebygge Eollisioner og vel ogsaa i paakommende Tvisttilfcrlde
lempe Afgjsrelsen af verdslige Spsrgsmaal ester de kirkelige Loves i det
Hele tåget mere humane Aand. Foler man sig nu end fra et vist
Standpunkt fristet til at beklage, at Retskyndigheden saaledes ikke lcrn
ger blev hele Folkets, men kun en enkelt Stands Sag, og derved paa
en vis Maude flyttet fra selve Folkelivet til Studerestuen, saa kan det
dog heller ikke negtes, at det var en Forandring, som den tiltagende
Oplysning og Overgangen fra en vistnok mere primitiv og simpel, men
derfor ogsaa i sig selv mere raa og barbarisk til en mere civiliseret og
forfinet, men derfor ogsaa mere indviklet Samfundstilstand medforte, og
for saa vidt var den altsaa et tydeligt Trgn paa at Norge ikke stod
tilbage i den almindelige europceiste Cultur-Gang, men var bersrt af
den samme Fremstridts-Aand, der gjorde sig gjeldende hos de mest
civiliserede europceiste Nationer. Den gamle, primitive germaniste Lov
givning og Netsforfatning, hvor folkelig den end kunde vcere, passede
egentlig kun til de celdre Fejde-Tider, hvor Staten strengt tåget kun udgjorde
en Samling af indbyrdes uafhcengige Familiestater, blandt hvilke en
sverste Statsmyndighed kun svagt gjorde sig gjeldende, og hvor saaledes
alle indbyrdes Sammenstod mere eller mindre ytrede sig i Form af Fej
der. Et ordnet Statsvesen, hvor Fred og No indenlands dannede Ho
vedprincipet, og hvor Privatinteressene aldeles underordnedes Stats
myndigheden, fordrede en saadan Mangfoldighed af nye Drivhjul, og en
saa forskjellig Ordning af de enkelte Samfundsmedlemmers indbyrdes
Stilling, at det ikke lcenger var hvilken som helst Mand af Folket mu
ligt, uden scereget Studium, at erhverve den tilbsrlige Oversigt derover.
Kan dette betragtes som et Onde, da var det dog saa uadskilleligt for
bundet med de mange Goder, en bedre ordnet Statsstik bragte, at man
ej kan beklage Folket med Forandringcn, og hele Europas Historie i de
fslgende Aarhundreder viser netop, hvorledes Overgangen fra den celdre
Middelalders primitive Folkefrihed eller Fejdetilstand > til de nyeste Ti
ders systematiske Eonstitutioner gik gjennem Folke-Umyndighed og Re
gjerings-Absolutisme. Tette, med sine lettere overstuelige Former, dan
nede Skolen, hvori Folkene oplcertes; da Folkene havde lccrt, hvad der
var nsdvendigt, og fuldfwndigt vcennet sig til at underordne sig Stats
myndigheden i hvilken som helst Form, indtraadte den Tid, hvor de selv
kunde krceve sin Deel deraf.
Sammenligningen mellem de Bestemmelser, der foreskrive Lagman
dens Forhold til Lagthinget, i den islandste Lovbog, der her maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
