- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
514

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514 Magnus Haakonsftn.
horer rimeligviis for en Deel flere udforlige Artiklcr om Vejvcesenet.
Frostathingsloven forestriver intet derom, uden forsaavidt Christenretten
paabyder aarligt Vejarbejde i Stedet for den tidligere Frigivelse af en
Trcrl i hvert Fylke. Gulathingsloven byder kun at en almindelig Lan
devej stal vcrre saa bred, som et Spyd er langt, hvis Skaft hviler paa
Jorden og til hvis Fal, ovenfor hvilken der endnu stal vwre et Spanns
Langde, en Mand kan naa’). I oMe Tider var der heller ikke saa
megen Trang til Landeveje i Gulathingslagen og Frostathingslagen, der
stodte til Soen, og hoor man scrdvanligviis drog til Sos. Men nu
bestemtes, rimeligviis efter den gamle Sevslov, at enhver Thjodvej eller
Landevej stulde holde 8 Alen i Bredde (detmaa erindres, at der kun
var Tale om Nidevejc), og at Kongens Ombudsmand skulde krwve Vejar
bejde af Bonderne til Udbedring af Landevejene, Ann-imellem, som det
heed, det vil sige i de tre Tider mrllem Aannetiderne, for Vaar-Orken til
Ploven kom ud, mellem Vaar-Orken til Hoflaatten, og efter Indhostnin
gen indtil forste Sneefald. Der fattes folelige Voder for uftemkomme
lige Steder i Landevejene, og Kongens Ombudsmand kunde derhos, om
han vilde, holde Vaugreid, det vil sige foretage en Besigtelsesrejse, ncrr
mest for at undersoge, om Vejens Sider vare tilborligt frie for Buste
og Grene. Baugreiden bestod iat han lod en Mand ride midt i Vejen
med et 8 Alen langt Spyd, paa hvis begge Ender Vidjehanker (Bauge)
vare hcrngte, lagt tversovcr Sadelknappen: for Green eller Kvist,
der naaede saa langt frem over Vejen, at den rev en Hank af Spydet,
stulde Bonderne bode 1 Ertog Solv til Kongen. Dette, heder det,
har fra gammel Tid af hedet Vaugreid! det maa altsaa have vcrret en
gammel Skik paa Oplandene, og som allerede var paabudt i Sevsloven,
men nu udstraktes til hele Nigel-). Fremdeles bestemtes der, at de,
der boede ved en Elv eller Aa, over hvilke Landevejen faldt, vare plig
tige til enten at bygge Vro derover, eller staffe Ferje-Flaade eller Pram.
T>og var Grundejeren for Overscrtning af Rejsende paa Ferje berettiget til at
krceve Sundpenge, 1 Pening for hver Mand og 1 for hver Hest. At alt
dette gik rigtigt til, at Vejene holdtes i Orden og de Nejsende ej op
holdtes og betyngedes, stulde, som det allerede er antydet, Sysselmcrn
dene paasee.- tidligere var vel meget af dette snarere Lendermamdenes end
Aarmcrndenes Sag
Fattigforsorgrlsen, der hidtil mere havde vceret ordnet efter gammel
Skik og Brua, end ifolge Lov, i det mindste i Frostathingslagen og
’) Gulathingsl. Eap. 90.
°) Nyere Landslov, Vil. 43—46.
’) Sammesteds, Cap. 47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free