Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Magnus Haakonsssn.
2 Orer og 2 Grtoger’). Gt Smorpund skulde udgjore 24 Merker.
Af storre Vegter, indrettede som Bismere, skulde man have to Slags,
Skippundere, med hvilke man skulde kunne veje fm z Vett til iz Skip
pund, og Smsrpundere, hvis Lod skulde veje 3 Smorpund. Eenheden
for Huulmaal af torre Varer var Saaldct, der i Strygmaal skulde
rumme z Skippund Nuug; hvert Saald holdt to Hrfscclder, eller sex
Mccler; hver Mcrle inddeltes i Halvmcrle, Fjerding og Setting.
Flydende Varer maaltes efter Asker, Voller og Juster. En W
holdt 4 Voller, 1 Bolle 4 Juster. Normalmaal og Normal-Vegter
skulde opbevares af Lagmanden i Forening med dem, som forvarede
Bondegodset, det vil sige de Penge, der i ethvert Lagsokn enten
vare tilovers fra Thingfaresiret, eller vare indkomne ved Voder mod
Overtrcrdrlse af Thingordninger, af hvilke en Teel tilfaldt Bonderne.
Ved Thingene selv skulde Lagmanden have dem fremme, for at Syssel
mccnoene igjen derefter kunde indrette andre, til Etterretning for Bon
derne i hans Syssel, og rnhver huusfast Mand skulde eje Maal eller
Maalekar merkede eller justerede med Lagthingets Merke; Brugen af
umerket Maal straffedes med en Bod af 1 Mk. Solv, og Sysftlmanden
stulde vcrre forpligtet til engang hvert Aar at eftersee Enhvers Mcrler,
Pundrre og Bismere.
Tisse faa Hovedtrcrk af den nyrre Lovgivning ere allerede tilstrcrk
kelig? til at vise, hvorledes det monarchiste Element i eet og alt vilde
gribe ind og fore den overste Ledning. Der kan itte klages over Libe
ralitet i det enkelte; Vodssystemet fattes paa en langt liberalere Fod end
hidtil, de Summer, Kronen oppebar i Sagefald, vare nu langt ringere
end for, den personlige Frihed nod ingen Indskrccnkning, men Principet
var nu allerede.’ alt for Folket, intet ved Folket. Alt stulde stee ved de
kongelige Embedsmcrnd. At disses Stilling derved ogsaa blev en langt
anden og mere formanende end hidtil, have vi allerede feet med Hen
syn til Lagmcrndene, og vi ville i det folgende noksom erfare, hvad Sys
selmdndene angaar.
Vi have her under eet omtalt de vigtigste af de Reformer, som
Kong Magnus og hans nccrmesie Naadgivere sogte at bringe til Veje,
og fik indfort i Lovbogen, uden Hensyn til den Tid, da enhver enkelt
af dem forste Gang blev bragt paa Bane. De tilhorte alle eet og samme
System, der med Conseqvrns blev gjennemfort, om end ikte alle bleve
indforte paa ecn og samme Tid: vi have allerede haft Exempler paa et
Par Bestemmelser, der ikke synes at have vceret optagne i det forste
’) Uheldigviis herster der her megen indbyrdes Ctrid mellem de forskjellige Lce
femaader, faa at Angivelsen ej er ganske sikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
