Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Magnus Haakonsftn.
dem alle, nemlig den, hvorved alle Frendbsder Masses, med de svrige
Bestemmelser, som dermed slaa i Forbindelse, nemlig om hvorledes der
skulde forholdes, nåar Manddraberens Gods ej rar tilstrekkeligt til at
udrede baade Bod og Thegngilde, m. m. Disse Tilleg, hvori Kongen
med megen Liberalitet gjorde Aflald paa, hvad der ester den eldre Lovs
Bogstad tilkom ham, behsvede vistnok, ester de Tiders Anstuelse as Kon
gens og Folkets gjensidige Nettigheder, ikke noget Samtykke fm Folkets
Side: det var en Indrommelse eller Gave, som man sikkert modtog med
megen Taknemmelighed, og betragtede som et Tegn paa Kongens velvil
lige Tenkemaade’).
Te nermest fslgende Artikler handle om Vaadesdrab og anden
Vaadesgjerning, om Forbud mod at bere Rytninger eller Dolke, og om
Straf for Knivsting samt for at „bides ligesom Hunde eller Heste;"
dernest fslger et strengt Forbud mod at gaa übuden i Selstaber og
sidde der, andre til Fortrengsel.’ et Forbud der viser, at den endnu i
vore Dage paa visse afsidesliggende Kanter af Landet ikke ganske aflagte
Skik, at visse Urostiftere, iser de saakaldte Slagskemper, trenge sig
ind i Selstaber og yppe Klammeri, ja endog stundom foranledige
Blodsudgydelse, paa hiin Tid maa have veret meget almindelig. Ten
var en Levning fra den vildeste og raaeste Berserke-Tid, og vi have
i det foregaaende seet, hvor vidt en saadan Frekhed stundom kunde
gaa 2).
Den sjette Artikel foreflriver nsjagtigt, hvorledes man skulde for
holde sig med Paagribningen og Afstraffelsen af Misdedere i Tilfelde
af at der var begaaet et saadant Drab eller anden dermed beslegtet
Voldsgjerning, som skulde straffes med Dsd eller Lemlestelse. I Stedet
for at det Offentlige forhen ikke blandede sig i Sagen, blev det nu ud
om überettiget Scede i Selstaber umiddelbart ester Artiklen om Vid (larns.
Cap. 45, 46) medens den i Magnus’s Landsl. felger ester Artiklen om levn
eder-Ged (IV. 26, 2?) hvor den ikke saa godt passer- med den ovrige Mate
rie; ester den folger Artiklen om Tiggeri, der ej horer til dem der paa Rigsmodet
1271 vedtoges, siden den, eller en lignende, allerede fandtes i Frostathingslo
ven; derefter fslger Capitlet om Ret for visse tvindelige Slcegtninger, der
allerede af de forste Ord „BV2 er ok tekit um nit lnnclel,", viser sig at hpre
til Artiklerne af 1271. I larnsida Lindes derimod Artiklen om Tiggere opta
gen ferend man kommer til Artiklerne af 1271, og aldeles paa samme Sted,
hvor den forekommer i den celdre Frostathingslag,, af hvilke den ftrste
Deel af larnsidas Mannhelge sees ncesten uforandret at vcrre tågen. Her
gjer saaledes ikke denne Artikel nogen Brud paa den fortlebende Rcekke af
Artiklerne fra 1271.
°) larns. Cap. 42, Nyere Landsl. 12.
’) larns. Cap. 43—46, Nyere Landsl. IV. 13, 15, 27
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
