Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525
1265—4274. Lovreformen i Norge.
tiltrcengende nogen Vedtagelse. Men man ster ogsaa heraf, at dette er
den Deel af Loven, som udarbejdedes sidst.
Foruden disse vigtige Forandringer vedkommende Mannhelgen sees
ogsaa i det mindste een Artikel vedkommende Giftings- og Arve-Baalken
at vcrre vedtagen, og som allerede fandtes i Christenrets - Udkastet,
nemlig at de Born, Festemanden maatte have haft med sin Festemo,
stulde vcere berettiget til at tåge al Slags Arv, hvad enten de vare sodde
for Festingen eller ester ’). Med Arve- og Giftings-Baalken forovrigt kan
man paa dette Mode ej have bestjeftiget sig. Den islandske Lov indeholder
endnu Frostathingslovens gamle Privat-Arvetal uforandret.. Gn Begyndelse
sees vel her at vcere gjort til at ordne og redigere Bestemmelserne om Gis
termaal, saaledes, som de siden forekomme i Landsloven, og Spor der
til findes allerede i Kong Magnus’s Christenrets Udkast; men endnu
kan dog dette Forsog siges at have vcrret i sin forste Barndom, og dette
Parti as Loven synes overhoved at vcrre det, hvor man havde storst Van
stelighed ved at bringe fuldkommen Orden og Genhed til Veje, thi endog
i de Afstrifter, som haves as den nyere Landslov, sees et enkelt Capitel
her at vcrre optaget i nogle, der ikke findes i andre Derimod er det
ikke usandsynligt, at de Forandringer i Tyvslovgivningen, for hvilke der alle
rede ovenfor er gjort Nede, bleve vedtagne paa dette Mode; i det mindste
maa de for den Tid have vcrret indforte i Lovbogen, siden de findes i
den islandske Lovbog.
54. Fortscettelst. Rigsmsdet i Bergen 1273 og Kongens fsrste Overeens-
Hvorvidt de nye Bestemmelser om Ledingsydelsen allerede kom paa
Bane mellem Kongen oft Erkebistoppen paa dette Thing i 1271, ncrvnes ikke,
men man maa dog ncrsten sormode det, siden allerede to Aar var hen
lobne efter at Kongen havde faaet den endelige Fuldmagt til at forandre
den verdslige Lov saavel som hvad der henhorte til Kongedommet eller
Kronens Nettigheder, og her spillede Skattevcrsenet en altfor betydelig
Rolle til at han ej snarest muligt stulde have skredet til dets vistnok al
’) Nyere Landsl. V. 7. Her findes Artiklen optagen i Slutnlngen af ftrste
Arv. I larns. Cap. 68 findes den for sig felv.
°) Se iscrr Landsloven, V. 3. Sammenllgner man her, i „Norges gl. Love" 11.
S. 76, Terten med Varianterne, og begge Dele igjen deels med K. Magnus’s
Christenrets-Udkast for Gulathingslagen, Cap. 28, deels med larnsida, Eaft.
51, da vil man sinde, at det Stykke af Eapitlet, der handler om Maaden,
komst med Erkebistoppen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
