Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
4265-1274. Lovreformen i Norge.
Men Erkebiskop lon nsjede sig ikke hermed. Han gjorde endog
Miner til at Me vinde de Herligheder tilbage, som Kirken hadde haft i
Magnus Grlingsssns og Erkebiskop Gysteins Tid, og som gjorde Kon
gen til dens Vasall. Tiden ansaa han vel for sccrdeles gunstig til at
vove et Forsog derpaa, siden der nu ej alene var Tale om en suldstccn
dig Lovreform, og Lejlighed saaledes forhaanden til at faa crldre Artik
ler fremdragne og underkastede en ny Granskning, men ogsaa Kong Mag-
velbekjendte Hengivenhed for Kirken i Forbindelse med hans blide
og fromme Charakteer lod formode, at man maastee vilde finde ham mere
medgjorlig end nogen af hans Forfcrdre hidtil havde vccret eller nogen af
hans Eftermcrnd paa lang Tid vilde blive, faa at det altsaa gjaldt at
benytte Lejligheden. Planen hertil var allerede fattet af Erkebistop
pen fra det forste Sjeblik, han begyndte at tåge Teel i Forhand
lingerne om Lovreformen. Men han savnede heller itte serskilt Op
fordring dertil. Pave Clemens den 4de var dod den 24de Novbr. 1268,
og ester at Pavestolen i to Aar og ni Maaneder havde staaet übesat,
fordi Eardinalerne ej kunde blive enige i Valget af hans Gftermand, var
under Iste Sefttbr. 1271 Theald af Piacenza, Archidiaconus i Luttich,
bleven valgt til Pave, og kronet den 27de,Marts 1272 under Navn af
Gregorius den wde. Gt af hans forste Foretagender var allerede under
29de Marts at udstrive et nyt almindeligt Concilium, der skulde hol
des den Iste Mai 1274, paa et Sted, han normere ester Omstcrndighe
derne forbeholdt sig at angive, og hvortil ej alene Biffopperne og de
andre hsjere Prcelater, men ogsaa Fyrstane indbsdes til at mode enten i
egen Perlon eller ved Fuldmcrgtige. I Eirkulcerstrivelsen, hvoraf lige
ledes Exrilplarer sendtes til alle Grkebistopper, ncrvntes vel fornemmelig
Grcrkernes saakaldte Frafald og det hellige Lands ssrgelige Tilstand som
Hovedgrundene, der bestemte ham til at sammeukalde dette Mode, dog anbe
falede han derhos alle de Prcelater, til hvem han henvendte sig, „nsje at
eftergrandste og troligen at optegne alt hvad der kunde trcrnge til Be
rigtigelsrns og Reformens Fiil, for siden at bringe det til selve Conci
liets Kundftab, ligesom han paa sin Side lovede at anvende sin yderste
Flid paa, at alt sammen, saavel som hvad andet der maatte blive Eon
ciliet forelagt, stulde blive behsrigt drsftet og ordnet" ’). Skrivelserne
til Norge afsendtes med en Chorsbroder fra Nidaros, ved Navn Sig
hvat, der, uvist i hvad Erende, havde opholdt sig ved Curien og
nu vendte tilbage; han maa vcere ankommen til Norge om Sommeren
1272. Slutnings-Opfordringen gav Erkebistop lon en velkommen Au-
li 1272 No. 21.
’) Arne Vissops Saga Cap. 10.
Munch. Det norske Folls Historie, iv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
