Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Magnus Haakonsftn.
ledning til at fordoble sin Iver i at fremssge Alt, der efter hans Me
ning i den norske Kirke maatte tramge til Reform, og han haabede vel
at kunne give sine Reformforslag saa meget stsrre Gftertryk, som han
ifslge Pavens Bud i Skrivelsen i egen Person agtede at indfinde sig
ved Msdet.
Erkebistoppen var allerede, som han selv senere udtrykker sig »),
ved de Underssgelser, som han lige fra sin Tiltrcedelse til Embedet
havde anstillet om den norske Kirkes Nettigheder og Friheder, kom
men til den Overdeviisning, at disse i mange Maader vare blevne
indstrcenkede og forringede ved den verdslige Net, nemlig fordi ncrsten
alle de Sager, der vedkom Kirken, behandledes af de kongelige Ombuds
moend eller Sysselmcrnd for Netterne efter Landets verdslige Love eller
Vedtcrgter, med TilsidesMelse as den canoniste Net og de kirkelige Friheder,
saa at Nidaros Kirke factist ikke havde andre Personer frie (for den verds
lige Arm), end dem, der Horte til Erkebistoppens Huus eller arbejdrde
paa Christkirkens Opbygning. Derhos meente han, at de tidligere,
Nidaros Kirke sccrstilt tilstaaede. Privilegier vare blevne mangfoldigt be
klippede, „formodentligt", som han listigt udtrvkte sig, „ved undladt Brug";
og blandt disse Privilegier fornemmelig det fsr omtalte, mere end mis
tenkelige af 1174, hvorved Kong Magnus Grlingsssn stulde have ofret
sig og sit Rige til St. Olaf, og til Tegn paa denne sin Underkastelse
forordnet, at Norges Krone efter hans, saavel som efter hver fslgende Kon
ges Dsd skulde ophcenges i Nidaros Christkirke 2). Idet han uden Videre
’) Nemlig Intimationen til Overeenskomsten i Vergen 1273, se nedenfor, jufr.
Dipl, IVai-v. I, No. 64. n., N. gl. L. 11. S. 482.
2) Da den Artikel af 1164, hvorom der senere, hvad Valgretten angaar, er Tale, Me,
saadan som den findes indftrt i den crldre Gulathingslov, indeholder det mindste
om Kongedømmets Underkastelse, men handter alene om Kro nens Ofring,
maa saaledes det Privilegium af Kong Magnus, hvortil her sigtes, vcere hiint
mistcrnkelige Brev, hvorom der ovenfor er talt udforligt !l. S. 936 og 111.
S. 186. Thi tun her tales der om Kongedømmets Underkastelse. Er nu Brevet
ikke ligefrem understutket, hvilket dets besynderlige Sprog saavel som andre
Omstcendigheder kunde give Anledning til at tro, da har det ’ mindste
ganske vist, saaledes som ovenfor antydet, vceret erhvervet af Erkebistov Gy
stein underhaanden, medens Kong Magnus befandt sig i forknytte Om
stcendigheder, og hengjemt i Archivet, for senere, efter et Par Generationers
Forlob, at tunne drages frem ved en bekvem Lejlighed og benyttes til Kirtens
Gavn. I Brevene af 1273 og 127? gjer Grkebisiovpen tydeligt Forsijel
mellem Magnus’s Privilegium for Kirken, altsaa det her omspurgte, og
Constitutionen, d. e. den ftaa Rigsmodet fattede Bestutning, om Konge
valget. Men hvorledes Sammenhcengen er med hiint Privilegium, bliver
fremdeles en Gande. At Kong Magnus Haakonsftn ikke erkjendte dets Egt
hed synes at fremgaa af hans Indvendinger derimod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
