Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
1265—1274. Lovreformen i Norge.
hvor egtefsdde Side-Arvinger fik den tilbsrlige Plads foran Kongens
uegte Ssnner. Ved Siden heraf maatte det ansees nsdvendigt at Kon
gen ved en sceregen Tisposition bestemte, hvad Stilling hans yngre Sm
efter hans Md skulde indtage og hvorledes han stulde forssrges; ester
det allerede ved Overeenskomsten mellem Kong Haakon og Skule Jarl
paa Nigsmodet i Bergen 1223 udtalte Princip, hvilket Grkebistop Einar
og mange anseede Mcrnd senere ogsaa vilde have gjort gjeldende i 1255,
da der var Tale om en Disposition med Hensyn til Kong Haakons
Sonner, Haakons og Magnus’s gjensidige Stilling efter Faderens Dsd
faldt det saa at sige as sig selv, at den crldste as Brsdrene skulde have
Kongetitel og Souveraineteten over Riget, den yngste Hertugstitel med
en Teel as Riget, paa det ncrrmrste en Trediedeel, til Len under Brode
rens Overhsjhed. Da man maa antage, at Erkebiskop Ginar ikke kan
have gjort hiint Forslag i 1255’ uden Magnus’s Vidende og forelobige
Samtykke, havde denne derved allerede selv paa en Viis godkjendt Prin
cipet, og dette agtede han nu ogsaa at fslge. Men da Gejstlighe
den, hvis den var altfor ugunstigt stemt mod Kongen og Kongehuset,
kunde lcrgge store Hindringer i Vejen mod en saadan Tispositions An
tagelse, var det as stor Vigtighed for Kongen at sikre sig dens Sam
tykke, og denne Betragtning kan vel have ledet ham til at give efter for
Grkebiskoppen i alt, hvori han med nogen Rimelighed kunde fsje ham,
uden utilbsrligt at opoffre nogen as de Rettigheder, der billigviis tilkom
Kronen og uden hvilke den vilde tave i sin Verdighed.
Ter berammedes derfor et nyt Rigsmode i Bergen til Sommeren
1273, for at ordne de her ncrvnte Anliggender og slutte den forsnstede
Overeenskomst mellem Kronen og Kirken. Imidlertid begav Kongen sig
henimod Hesten til Viken, hvor han havde aftalt en Sammenkomst med
den svenske Konge Valdemar, saaledes som det i det fslgende ncrrmere
stal berettes, og hvor han tillige vilde holde et Msde med alle de est
landske Lendermccnd og Sysselmcrnd, for at faa deres nye Gmbeds
pligter og Rettigheder ncermere bestemte. Tet var vel ogsaa hans Hen
sigt, at sikre sig deres Samtykke og Medvirken ved de Anliggender, der
stulde behandles paa det forrstaaende Rigsmode i Bergen. Han til
bragte derfor Vinteren i Tunsberg, og sammenkaldte der til St. Paals
messe (25de Januar) alle Lendermcrnd, Stallarer, Lagmcend og Syssel
mcrnd, baade fra Viken og Oplandene"). De Forhandlinger, som her
») Se ovenfor S. 146, 147.
«) Brudst. af K. Magn. Saga Eap. 6, jevnfsr Hirdsiraa Cap. 36, hvor der
gjeres bedst Nede for dette Visde, og hvor dets Statuter optegnede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
