- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
537

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

537
1265—1274. Lovreformen i Norge.
/
Fremdeles bestemtes det, at saafremt en Misdcrder, der skulde af
straffes, var romt til en anden Syssel end den, hvori Forbrydelsen var
bleven begaaet, skulde Sysselmanden over denne vcrre pligtig til at ud
levere ham til Sysselmanden over hiint, paa den sidstes Neqvisition.
Fremdeles blev det forestrevet, at i Tilfcrlde as Manddrab, der es
ter Omstcrndighederne ej strax stulde straffes med Doden, stulde Syssel
manden snarest muligt sende Drabsmanden til Kongen med en Veretning
om det Forefaldne, for hvis Sandhed de vilde indestaa; og dsmtes han
til Fcrngsel, itte til Dodsstraf, stulde han sendes til en as de folgende
Borge: til Borgen paa Nagnhildarholmen ved Kongehelle, hvis han
Horte hjemme i Egnen mellem Rigsgrcrndsen og Svarteborg; til Val
densholm, hvis han havde hjemme mellem Svarteborg og Kamborn (ved
Moss); til Oslo (d. e. Borgen paa Vacckeberg) fra Strsget mellem
Kamborn og Dramn, samt fra Raumarike; til Slotsbjerget paa Tuns
berg fra Ggnen mellem Rygjarbit samt fra Thelemarken; og til Mjss
kastellet fra alle Oplandene med Undtagelse as Raumarike. Og dsmtes
endelig Banemanden til Dode, stulde vedkommende Sysselmand selv un
dersoge Sagen, og selv skaffe Skarpretter, ej lade Henrettelsen bessrge
ved den Drcrbtes hvilket ogsaa Loven bsd ’). Af disse For
skrifter har den forste, angaaende Indberetning om Manddrab, fremkaldt
den Mcrngde Breve om Drabssager, der endnu forefindes her i Landet,
iscrr fra Tidsrummet mellem 130 N og 153N, og hvoraf mange give for
trinlige Skildringer af Folkets Leveviis og den Raahed i Scrder, som
endnu i lang Tid herstede, iscrr blandt de lavere Klasser Hvad Neg
lerne forDrabsmcrndenesFcrngselsstrafangaa, da er det merkeligt nok, at
denne Straf ej udtrykkeligen omtales i Loven; men det maa have varet
betragtet som en Folge af Kongens Bemadningsret, at han kunde for
andre Dodsstraffen eller Lemlcrstelsen til Fcrngsel paa vilkaarlig Tid.
Det er i og for sig at betragte som et ikke übetydeligtFremstridt i Kul
tur, at man nu saaledes kundre sikre Samfundet mod en Forbryder uden
nemlig 10, vare fra Oplandene, hvor Visere i egentlig Forstand betaltes,
medens der fra Rygjarbit til Elven neppe var fiere end ser.
l) Se det ovenfor S. 523 anfsrte om Advarselen for Sysselmcendene og Dom
merne om at bruge Maadehold, Alvor og Upartisihed i Forbryderes For
ftlgelse og Domfceldelse.
°) Bestemmelsen indstcerpedes paa en Maade ved Art. 10 i Kong Haakon Mag
nussens Netterbod af 17de Juni hvor der vel handles om den aarlige
In-dberetning i et Hefte (Kvaterni) om de i Aarets Leb stedfundne Drab,
men hvor dog netop de Omstcrndigheder fordres anmerkede, som man altid
seer anftrte i de enkelte Drabsindberetninger, saa at altsaa den for hine givne
Forskrift ogsaa har vcrret anvenvt paa disse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free