- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
539

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

539
Rigsmsde t273. Ny Konge-Arvelov.
lig reguleret Arvegang havde Grkebistoppen, om end ikte i udtrykkelige Ord,
opgivet sin Fordring paa at Norges Rige stulde vcrre et absolut Valg
rige: en Fordring som jo ogsaa, ester hvad vi have seet, var uholdbar.
Dog blev en formelig Renunciation fra Grkebistoppens Side as denne
Fordring, saavel som as Fordringen om Kronrns Ofring, indfort som
fsrste Artikel i den strax ester udstedte Overeenskomst, saaledes som det
nedenfor vil sees. Imidlertid forbeholdt han sig dog, og Kongen ind
rommede ham, at den Artikel, der tilfsjedes ester det egentlige Arvetal,
og som handlede om, hvorledes man stulde forholde sig, nåar der alde
les ingen var tilbage af den kongelige Stamme, og en Konge saaledes
maatte vcelges, blev formet ganske ligesom hiin Artikel fra 1164, hvilken
Grkebistoppen havde fordret opfristet, nemlig at de verdslige og gejstlige
Herrer tilligemed 12 fra hver Syssel as Sysselmcendene opncevnte Mcend
stulde uopfordret indfinde sig i Nidaros til Raadslagning med Grkebi
stoppen, og at Grkebistoppens samt Bistoppernes Stemmer stulde gjore
Udflaget ved Valget. Saaledes kunde Grkebistoppen troste sig med, at
der dog gaves eet Tilfcelde, hvor Tronfslgeren formelig stulde vcelges og
hvor den af ham for sig og sine Lydbistopper paastaaede overvejende Indsty
delse paa Valget var lovhjemlet. Hvad Arveloven selv angaar, da udtalte den
fsrst og fremst detPrincip at kun cen ad Gangen stulde vcrre Konge, og opstil
lede derncest trettenArvegangsklasser, nemlig!l) celdste egtefsd Son; 2) crldste
egtefod Ssnnessn (med det udtrykkelige Tillceg: „hvis ingen egtefod Ssn
er til"; yngre egtefsd Son gik saaledes foran celdste egtefsd Sons
Son); 3) crldste egtefsd samfcedre Broder; 4) crldste egtefsd samfrdre
Farbrod’er; 5) celdste samfedre egtefsdde Broders egtefsdde Ssn; 6)
crldste egtefsdde Ssn af egtefsd samfedre Farbrooer; 7) celdste uegte
Ssn af sidst afoode Konge, kun ikke sod i Hoor eller Blodskam; 8) eg
tefsd Datters celdste egtefsdde Ssn; 9) egtefsd samfedre Systers celdste
egtefsdde Ssn; IN) celdste mandlige Ncrrsystendebarn, stammende ved
egte Fsdsler fra den afoode Konges Farfaders samfedre Broder; 11)
celdste mandlige Ncrrsystendebarn stammende paa samme Maade fra afdode
Konges Farfaders samfedre Syster; 12) afdsde Konges Moders samfedre
egtefsdde Systers egtefsdde Ssn; og endelig 13) nceste mandlige Arving,
ester det i Loven opstillede scedvcmlige Arvetal, for saa vidt han er af
rette Konge-AM.
Det bestemtes tillige, at den afdsde Konges Datter, Sonnedatter,
Syster eller Moder, saavel som ovrige kvindelige Frcender, der ifslge den
private Arvelov vare berettigede til Vlrv, men derimod udelukkede fra
Kongearven, saa og de mandlige Frcender, der ikke Horte til den egentlige
Kongecett, og saaledes heller ikke havde Ret til Tronarven, men derimod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free