Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Magnus Haakonsspn.
rede sig til og forholde sig ved den forestaaende Akt Det er og her fore
strevet, at den vordende Konge netop stal lade sig synge Messen <le
ritu 8»n«to med flere dertil bestemte Collecter-). Derpaa stulde han
gaa til Altaret og forrette en Von, samt kncrlende modtage Velsignelsen
af Bistoppen. Derefter stulde det hellige Kors og de svrige Helligdomme, der
havdes ved Haanden, altsaa i nccrvcerende Tilfalde St. Sunnivas Skriin,
bceres i Procession ud til Thingpladsen, hvor alle, der kunde, stulde begive sig
hen. Alt dette blev vistnok nojagtigt iagttaget. Paa Thingpladsen stulde
der vcere indrettet en stor Tribune med Trappetrin og flere saakaldte
Hojsceder, af hvilke det i midterste, det kongelige, stulde vare hsjest og
smukkest prydet. Gn saadan Tribune eller Hyldingsstol stod muret paa
Christkirkegaarden i Nidaros; i Bergen var den vel kun for Dagen ind
rettet af Trce. Her skulde nu alle de tilstedevcrrende Hsvdinger scette
sig i Scederne paa begge Sider af Kongehojscedet efter deres Rang, kun
Kongehojsocdet selv stulde, som det heed, staa tomt, og Kongsevnet, som
den vordende Konge kaldtes, scette sig paa Trinet nedenfor, indtil han
havde faaet Kongenavn. Denne Bestemmelse gjelder dog kun det som det
scrdvanligste forudsatte Tilfcrlde, at ingen anden regjerende Konge er til
stede end Kongsevnet selv. Men her, hvor Hyldingen stulde stee endnu
i den regjerende Konges Levetid, og hvor denne desuden stulde creere den
yngre af Sonnerne til Hertug, såtte han sig vistnok selv paa Kongetro
nen. Den vordende Hertug såtte sig efter Forstriften ogsaa paa det
samme Trin som Broderen. Ta man var kommen til Scede, rejste en af
den forsamlede Skare, sandsynligviis en anseet Bonde, sig, og bod Kongen
velkommen Derpaa traadte Stallaren Vigleik Audunsssn frem og
holdt en Tale paa Hirdens Vegne. Gfter ham holdt ’Erkebistoppen en
’) Hirdsiraa, Cap. 5. „Naar de fornemste Mcend ere sammenfomne", heder det
her, „fial Thing tilstevnes efter gammel Sedvane, men Hirdstevne stal vcere
ftrend Thinget holdes, for at afhandle"hvad der isccr tan synes nodvendigt.
Kongsevnet fial her enten selv holde eller lade holde en Tale, hvori han tak
ker alle for deres Ncervcrrelse, og lover alle de samme Mresposter og Titler
som de havde fer, samt den Forfremmelse efter gode Mcrnds Raad, der for
tjene den; siden sial der tales om paa hvad Maade hele Hirden kan berede
sig saa ftmmeligt som muligt til Thinget, saa at dens hele Fremtrceden er
som hcederligst". Hiin Taksigelsestale har naturligviis Kongen her holdt paa
Sennens Vegne.
2) Dette vare Collecterne: „veus in w «poi«ntium sortitudo; ile liuminn, c!e
B»nctn OI»vn, de nmmdus 83ncti8".
2) Her er i Sagabrudstykket en Linje ulceselig, saa at man ej kan ste, hvo der
hilsede Kongen; men da det paa Hyldingsthinget Bde Juli 4217 var Bonden
Sigurd af Onareim, der saaledes hilsede Kong Haakon t alle Gulathings
mcendenes Navn, maa det vel ogsaa denne Gang have vceret en af Gula
thingslagens mere anseede Vpnder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
