Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
546 Magnus Haakonsftn.
nåar Kongen ikke er tilstede, have et bevcebnet Folge af 6 Personer; i
Kongens Ncrrvcrrelse kun af fire’).
Dette diser, at den nu creerede Hertugs Rettigheder ikte kunne have vceret
saa store som Hertug Skules, siden, hvad der for Resten er merkeligt nok,
Ledingen maa have vcrret forbeholden Kongen, da aldeles intet ncevnes om
denne, medens det derimod udtrytteligt siges, at Lenet overdrages Hertugen
til at tåge Saggre Heraf maatte da ogsaa folge at Sysselmcen
dene i Hertugens Len egentlig vare at betragte som kongelige, og rime
ligviis stulde udstede Forsikringsbrev samt afla-gge Ged baade til Kongen
og Hertugen. Men for ovrigt var den Stilling, man tcrnkte sig at denne
stulde indtage, ganske en Lensfyrstes, der uhindret Urte Regjeringen over
og oppebar de ovrige Indtcegter af det ham overdragne Len, uden nogen
Indblanding af Overherren, og kun var forpligtet til at vise denne Trostab
og understolle ham i Krig, ester Lensforholdets scrdvanlige Medfor.
Ter navnes intet om at Lenet stulde vcrre arveligt i Hertugens Mtt,
thi det maa ansees vist, at det gjaldt herom, hvad der strår efter udtryk
keligt siges om de larler, Kongen udncrvner i det egentlige Norge, „at
larldsmmet paa ingen Maade havde at gaa i Arv, stjont enkelte utilbor
ligt havde kloengt sig derved". Hertugdommet var nemlig, som vi allerede
ovensor have viist ved at omtale Hertug Skules Ophojelse til denne
Vcrrdighed, i sig selv intet andet end larlevcerdigheden med en uoget
hojere Titel og Rang. De for Jarlen opregnede Rettigheder og Plig
ter ere ogsaa ganste de samme, som de, der opregnes for Hertugen;
begge derom handlende Capitler ere aldeles ligelydende, og selv det An
tal Folk, Hertugen eller Jarlen kan benytte til Folge, angives for begge
lige stort"). Hvad der siges om Oprindelsen til denne indenlandste
larlevcrrdighed, nemlig at Norges Konge stundom giver sine egtefodde
Sonner, stundom sine egtefodde Brodre eller ncrrmeste Svogre larls
navn, og giver dem saadanne Stytter af Landet, beliggende i ,de Egne
af Niget, og paa de Vilkaar, han sinder for godt, passer lige saa godt
’) Hirdssraa Cap. 13.
’) Udtrykket i Cap. 13, der ogsaa gjentages i Cap. 17, hvor der handles om
Jarlens Rettigheder, er vistnok noget dunkelt, men kan dog ikle vel forstaaes
anderledes. Der staar i nogle Codices: „den Deel af Landet, Kongen giver
ham til Sagore efter Loven med Mlsiun", i andre „den Deel af L., Kongen
giver ham at tåge Sagore af" o. s. v. Nu er det vist, at ved „Sagore"
forstodes kun Sagefaldet,. og Ledingen kunde Me paa nogen Maade regnes
dertil. Man maa saaledes visselig antage, at Ledingen har vceret forbeholdt
Kongen selv; jvfr. nedenfor S. 548 Not. 4. Af 1)ipl. I. 92 synes det
ogsaa at Haakon Magnussen, ferst efterat vcrre bleven Konge, skjenker Chors
bredrene i Mariekirken Ledingen af to Skibreder paa Follo.
’) Hirdsiraa, Cap. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
