Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
1273. Rigsmpdet i Bergen.
og af hvilke de lerte den tilstrekkelige Vaabenferdighed, for saa vidt de
ikke allerede forhen havde erhvervet den. Sandsynligviis regnedes ogsaa
blandt disse Tropper de for omtalte Borgere, der dannede Besetningen
i de nys oprettede Borgi.
Der er al Grund til at antage, at ogsaa den nye private Ar
vegangslov ved denne Lejlighed, eller rettere allerede paa Gulathin
get, blev vedtagen. Det var nemlig iog for sig rimeligt, at
den behandledes i Forbindelse med Kongearve-Loven, som den i visse
Tilfelde supplerer. Vel kunde man sige, at hvor Kongearve-Loven,
ester at have gjennemgaaet de 42 Arvegangsklasser, erklerer den, som
ifslge den private Lov er nermest til Arv, for ret Tronarving, saa
vel som hvor den omtaler de Slegtninger as den afdode Konge, der
i Folge den private Arvelov staa nermere til Arv af Gods, end Tron
arvingen, har den ikke nogen bestemt Arvelov for Oje, men sigtertuniAl
mindelighed til, hvad der til enhver Tid er bestaaende: imidlertid synes
dog dens Udtryk „som Landsbogen vidner i det almindelige Arvetal", at
maatte betegne den nye Fcelleslov, thi kun denne kunde kaldes „Landsbogen".
Desuden blev den nye Lov endeligt lovtagen inden neste Nigsmodc;
Nigsmodet-1273 var saaledes det eneste, paa hvilket det nye Arve
tal kan have veret behandlet og vedtaget, for saa vidt det overhoved
kom fore paa noget Rigsmode, hvilket man dog maa antage om en saa
vigtig Forandring, hvorved endog et aldeles nyt Arvegangsprimip ind
fsrtes ’). I Forbindelse hermed har da vel ogsaa den nermere Bestem
melse og Degrendsning af Odelshevd og Odelsprescription sundet Sted,
ligesom overhoved de svrige Punkter, der trengte til en seregen Droft
ning og Vedtagelse, forend de indfsrtes i’Lovbogen, her maa have veret
behandlede: de kunne dog ikke have veret mange. Ja det lader endog
til, at disse her nevnte Forandringer i den verdslige Lovgivning have
veret forelagte paa Gulathmget til Antagelse allerede straf ved dets Aab
ning, og at den hele Lovbog med det samme forelsbigt blev vedtagen.
Da saaledes disse vigtige verdslige Anliggender vare afgjorte, skred
man til at behandle de kirkelige. Dog kom forst den vigtigste islandste
Sag for, mellcm Bistop Arne af Skaalholt og Kirkc-Ejerne, saaledes
som det i det Folgende stal nermere berettes. Uagtet Kongen heldede
til disses Side, faldt Dommen, hvilken Grkebiffoppen afsagde den 24de
») I Annalerne for 1273 staar der at ved Martinsmesse (10de Nov.) dette
Aar blev Arve-Vaalken i den af Kong~ Magnus udsendte Lovbog vedtagen,
Herafsiulde det synes, som om dette var i den gamle Arvelov efter Frostathings
loven; men da Arne Vifiops Saga Cap. 12 oplyser at det var de fm Medet
hjemkomne Ravn Oddsssn og Thorvard, der dreve Vedtagelsen igjennem, maa
man formode, at dette var den nye Arvelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
