Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
1273. Overeenskomst i Vergen meNem Kongen og Erkebtsioppen.
ved Udstibningsprivilegiet det Tillcrg, hentet fta det. mistenkelige Privi
legium af 1174, at dette ikke stulde betragtes som et Forbud for Grkebi
stoppen mod ogsaa at udstibe andre Varer.
10) Den crldre Vestemmelse i Bullen af 1194, der rimeligviis var
en Gjentagelse af hvad der var bestemt i Overeenskomsten af 1152,
frit Vcern eller Lejde for Pilegrime, der besogte St. Olafs og andre
Helgeners Helligdomme, gjentoges, tun med Udeladelse af det Tillag,
der findes saavel i Bullen som i Magnus Erlingssons foregivne Privi
legium, at de, der ved et Angreb paa stige Pilegrime kom af Dage, ikke
stulde begraves i indviet Jord.
-11) Da Kongen, som det heder, vilde forherlige Nidaros Kirke
med end storre Fordele end den hidtil havde nydt, indrommede han
baade for sig og sine Arvinger at Grkebistoppen for Eftertiden stulde
have hundrede Mand fritagne for Udbud, Skibsdrcrt og Leding; de af
disse, som vare hans Skutilsveiner, felv tredie, de ovrige selv anden;
samt at hver af de svrige Vistopper paa samme Maade stulde have 40.
Mand frie; dog saaledes at Undtagelser stulde stee for de Tilfcrlde,
at Kongen, Grkebistoppen og Bistopperne fandt at Rigets Velferd for
drede det. Ligeledes bestemtes det, at enhver Sogneprest selv tredie
stulde vcere fri for Leding, og beholde een uomgjengelig nodvendig Tje
ner fri for personlig Krigstjeneste. Disse Vestemmelser forudscette, som
man tydeligt seer, endnu Ledingen kun som en personlig .Prcestation;
fornemmelig vel, fordi man endnu ikke paa den Tid havde faaet den
nye Prcestationsmaade efter Jordegods og Formue, hvorved det bestem
tes, hvad der stulde ansees svarende til en Person (net) beregnet og
ordnet (s. o. S. 510, 511), saa at man maatte gaa ud fta det hidtil
bestaaende System, forbeholdende sig siden, at bestemme Maaden, hvor
paa Fritagelsen stulde beregnes efter det nye. Heraf fulgte dog, som
man seer, at man fremdeles hvor der var Sporgsmaal om Fritagelse,
bibeholdt den gamle Maalestok efter Personer (nsf), uagtet Ledingen selv
dog nu var en Realprcrstation. Den Ret, Bistoperne og Presterne efter
den crldre Lovgivning havde nydt i dette Henseende, var, som vi vide,
meget indstrcrnketi Biskopen nod kun Frihed for sig selv, sin Prest
og sin Hiacon, og Messepresten kun for. sig, sin Kone og sin Klerk.
Men en Forandring maa vel allerede have vcrret gjort heri ved Cardinal
Nicolaus’s Vestemmelse, eller i det mindste ved Magnus Grlingssons
Overeenskomst af 1164, siden Pave Coelestin i sin Bulle af 1194 ud
trykkeligt paaberaaber sig det af Kongen givne Privilegium, hvor han
erklcerer alle Prester, Klerke og Llrgmwnd i St. Olafs Tjeneste,
saavel som alle Sogneprester, fritagne for Leding. Ved disse „Lceg
mcrnd i St. Olafs Tjeneste" forstodes dog ncrrmest kun Erkebistoppens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
