Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Magnus Haakonsftn.
Juli. Det skal have vcrret ualmindeligt talrigt, 500 Bistopper, 70 Ab
beder og tusende andre hoje Gejstlige stulle have vceret tilstede. En
Mirngde vigtige Artikler bleve vedtagne om Pave- og Bistopsvalg, Be
s<rttelse as andre gejstlige Gmbeder, om Vestyrelse as Kirkegods, om
Kirternes Immunitet, om Aager o. s. v.; der stiftedes, som det heed,
en Forening mestem den latinske og grceste Kirke, hvilken dog itte havde
synderligt at betyde, og ved en engere Sammenkomst, som Paven mel
lem den Iste og 2den almindelige Sesfion foranstaltede i sit eget Kam
mer, as Cardinalerne, og en Erkebiskop, Biskop og Abbed fra hver Pro
vins, blev det vedtaget, at Gejstligheden til Befordning as det hellige
Lands Frelse skulde erlcrgge Tiende as alle sine Indtccgter i sex Aar fra
24 Juni 1274 at regne >), ligesom der og blev forordnet, at Korstog
skulde prcrdikes, og som scedvanligt store Indulgenser tilsagdes dem, der
toge Korset. Faa Dage ester at Modet var hcrvet, kom den mellem
Kong Magnus og Erkebistop lon stuttede Overeenskomst til Pavens
Afgjorelse. Ved et Brev as 26de Juli 1274 2) stadfcestede Paven den,
dog kun med det Forbehold, at den forst skulde trcrde i Kraft, nåar
Kongen havde antaget og fuldstcendigt ratificeret trende Tillcrgsartikler,
nemlig, ») at hvis Kongen eller hans Efterfolgere handlede aabenbart
imod Overeenskomsten, og Grkebistoppen eller hans Gfterfolgere med
alle eller Fleerheden af sine Lydbistoppers Raad anholdt hos Kongen
om passende Fyldestgjorelse herfor, men dette negtedes, da skulde Grke
bistoppen og Nidaros Kirke umiddelbar derved have gjenerholdt sin for
Overeenskomstens Affluttelse hafte Ret med Hensyn til Kongens Valg,
og hans, saavel som Kongedommets Underkastelse under St. Olaf, og
alt skulde vcrre, som det var forhen; men hvis det derimod var Grkebi
stoppen og Lydbistopperne, der handlede mod Foreningen og negtede at
retl. Forhold S. 17),- at -Jons Christenret muligviis kunde vcere udarbejdet
efter Arnes, men man behover kun at sammenligne hiin med de tidligere nor
ske Christenretter, saavel som Kong Magnus’s Udkast, for at erkjende, at den
paa det nsjeste siutter sig til disse, og at dens Hovedmasse saaledes tilherer
Norge, ilke Island. lons Christenret omtaler heller Me med et eneste Ord
den t 1274 (se nedenfor) reglementerede Tornekrone-Festdag, sijont den endog
omtaler den saakaldte Fingerguldsmesse, der hpjtideligholdtes i Nidaros alene,
fordi „Christi Blod" paa den Dag bragtes did (s. o. 111. S. 37). Men en
anden Sag er, at Bissoft Arne maassee kan have vcrret tågen paa Raad med
ved Affattelsen af enkelte Artikler, iscrr de nye, der ilke have nogen Kilde i
de celdre Christenretter.
’) Harduins Conciliesamling, VII. 688. Raynaldus, 1274, No. 3. Se ogsaa
Annalerne, ved 1274. ~
’) Aftrykt efter Afsirift af Originalregesten, saavel i NorgeS gl. Love 11. S.
455, som < vipl. Norv. I. No. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
