Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Magnus Haakonsftn.
altsaa ikte dillet oppebie dette, men foretrukket at lade Lovbogen i
Hast afslutte, forbeholdende sig senere at tilfsje det manglende; om
meget af dette maatte der desuden fremdeles raadstaaes ncermere med
Grkebistoppen. Af denne Grund indeholder Lovbogens saakaldte Chri
stendomsbaalk intet andet virkelig vedkommende Religionen, end en al
mindelig Bestemmelse om at alle skulle vcrre christne, og tro de trende
Troes-Artikler, som i sin Heelhed mdftres. Det svrige er kun de for
hen omtalte Bestemmelser om Tronfslgen og Tronarven, saaledes som
de vare vedtagne paa det sidste Mede i Vergen 1273, med Tilfojelse af
Formularer for den Ged, Konge, Hertug, Jarl, Lendermcrnd, Lagmcend,
og Vsnder stulde aflwgge ved Hyldingen. I Utfarebaalken ftger Man
forgjeves nsjagtige Bcsteminelser om, bvorledes den nye Prcrstation af
Ledingen ester Formue og Jordegods skulde beregnes, samt, hvad der er
endnu merkeligere, hvilke Personer der skulde vwre fritagne for Leding.
Herom indeholdt dog ej alene de crldre Love nsjagtige Bestemmelser, der
nu burde afloses af andre, men de Indrommclser, der.nys vare gjorte
til Grkebistoppen og Bistopperne med Hensyn til Ledingsfrihed for dekes
Mcend, burde dog i det mindste have sundet deres Plads i selve Lovbo
gen; Udeladelscn af disse vigtige Punkter er saaledes aabenbart steet af
den Grllnd, at den hele Materie endnu ikke var fuldstcrndigt bragt paa
det rene. Hvad Mannhelgebaalken angaar, da have vi allerede seet,
hvorledes den, i Stedet for at vcere bearbejdet til et harmonist Heelt,
fsrst indeholder en Deel omarbejdede Bestemmelser fra de celdreLove, og
dernest saa godt som i sin Heelhed, kun med enkelte mindre heldige Af
brydelser, optager Artiklerne fra Msdet 1271. Heller ikke Giftings
og Arve-Baalken kan siges at have faaet sin tilbsrlige sidste Bearbejdelse.
De Baalker, der synes omhyggeligst udarbejdede, og med hvilke man
altsaa maa vcrre bleven fcvrdig, men hvis Indhold ogsaa frembsd mindst
Vansteligheder, ere de fire sidste, Landabrigde eller Odelslosnings-Baal
ken, Landslejebaalken, Kjsbebaalken og Tyvebaalken. Til disse, saavel
som de foregaaende, ere neppe flere Tillcrg nu blevne gjorte, end de der
ansaaes nsdvendige for Redactionens Skyld, saavel som enkelte andre,
der alene afhang af Kongens Godtbefindende, og som han ej behewede
at lade vedtage paa noget scerstilt Mode. Hertil horer maastee det i
Forbindelse med Lagthingenes Henlceggelse til Votolfsmesse staaende
Bud, at Sysselmanden inden tre Uger efter hvert Lagthings Slutning
stulde holde Thing hjemme i sin Syssel for at bekjendtgjore, hvad der
var forhandlet paa Lagthinget, og navnlig, hvad Afgjsrelse der var faldt
paa de Sager, som vedkom Syslens Indbyggere’). Ligeledes stes det,
’) Landsloven, Thingf. Cap. 7. Det er Me usandsynligt, at denne fornuftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
