- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
568

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

568 Magnus Haafonsftn.
selv havde givet Anledning til at Paven fordrede hine Clausuler tilfsjede,
maa han nu bittert have angret det. Der findes nemlig tydelige Tegn
til, at de kongelige Raadgivere helst saa, at det hele Forlig gik overstyr,
og at alt blev ved det Gamle. Det kunde saaledes spsge for, at aldeles
ingen endelig Overeenskomst blev sluttet, i det mindste ikke fsrend ogsaa
de hadde sikret sig stsrre Nettigheder baade paa Kronens og Kirkens
Vekostning, og at saaledes netop den skadelige Strid vilde opstaa, som
det i Indledningen til Overeenskomsten as 1273 heed at man havde vil
tet undgaa. De verdslige Herrers Maade at opfatte Sagen paa frem
lyser as deres Ferd kort Tid ester, da Kongen var dsd. Sagernes
Stilling i det hele tåget stjsnnes ogsaa tydeligt as de Forhandlinger,
der fandt Sted paa Island i Aarene 1275 og 1276, da det var blevet
bekjendt, at Overeenskomsten for det fsrste var gaaet tilbage. Bistop
Arne havde, som ovenfor ncevnt, faaet sin ester Erkebiskop lons An
komst formede Christendomsbaalk for Island udarbejdet, og drev det vel
ogsaa dertil, at den forelobigt blev antagen paa Thinget, men kun med
det Forbehold, at den kun midlertidigt ftulde gjelde, indtil Kongen og
Grkebiskoppen forordnede en ny; derhos blev der under Haanden kla
get for Kongen over de egenm<rgtige Skridt, som Bistopperne foretoge
sig, ej alene med Hensyn til Udfsrelsen afde Bestutninger, der vare ved
tagne paa Conciliet i Lyon, men ogsaa ved at opfsre i Christenrrtten Be
stemmelser, der paalagde nye Skatter eller Melser til Kirken. ’ Uagtet
Kongen, som vi vide, var meget kirkeligt sindet, og navnligt yndede Bi
stop Arne, ligesom han ogsaa med Varme omfattede Korstogs-Sagen,
saa strev han dog tilbage til Island, at man ej skulde underslåa sig
at antage nogen anden Lov, det vcere sig Christenret eller verdslig Lov,
end den, han selv forestrev, indtil han blev enig med Grkebiskoppen og
Gejstligheden om hvad der skulde gjelde; han truede enhver den med sit Uven
stab, der handlede herimod, tilfsjende at det var hans og Grkebistoppens,
men ingen anden Mands, Sag at forordne Christenret eller nogen anden Lov
i hans Land ’). Heras kunne vi slutte, at Grkebiskoppen havde hast til
Hensigt, samtidigt at saa vedtaget i Norge den Christenret, han havde
udarbejdet, og as hvilken Bistop Arnes islandske Christenret kun var en
Afspejling, men at han nu ikke engang vovede at bringe noget Forslag
derom paa Bane. Dette havde dog det Gode ved sig, at Grkebiskoppen
maatte indsee, at han ikke fremmede sin eller Kirkens Sag ved Under
fundighed eller alt for ncrrgaaende Iver, men at han udrettede langt
mere ved Aabenhed og Maadehold; og at det var hsjst uklogt af ham at
scette sig i et spendt Forhold til Kongen, da de verdslige Hovdinger
’) Arne Bisiops Saga, Cap. t7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free