Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 Magnus HaakonssM.
del udtrykkeligt foreskreves at Vjarksretten var gjeldende) ’). Og til
disse almindelige Bestemmelser, der ej vare scrregne for noget enkelt Lag
thing, Horte vel isnr den saakaldte Farmannalov Farmands- eller de so
farende Handelsmcends Lov, Bestemmelser om Skibsstyrernes og de saakaldte
Haaseters (Vescrtningens) gjensidige Pligter og Rettighrder. Af de Levninger,
vi have tilbage as den celdre Farmannalov, lader det til at disse Pligter
og Rettlgheder, saavel som den Fremgangsmaade, man havde ut iagt
tage ved at tåge sig Fragt m. m., have vcrret meget udfsrligt og nsjag
tigt optegnede, men at meget Heras nu var forcrldet, iscrr formedelst den
alt for store Masse af Formaliteter, der forestreves 2). Overhoved, man
trccngte ikke mindre til en Revision af Byloven, end af Landsloven, og
det fandtes ogsaa nsdvendigt her at bringe den samme Genhed til Veje’,
som tilsigtedes for Landet. Opfordringer til Kongen om at forbedre
Lovgivningen vare heller ikke mindre udgaaede fra Byboerne end fru
Landbefolkningen. Det ligger for svrigt i Sagens Natur, at man fsrst
maatte vcere f<rrdig med Hovedlovgivningen for Landet, forend man
kunde tåge fat paa at lempe Vylovgivningen derrfter, og saaledes har
vel neppe Arbejdet med denne tåget sin Begyndelse, fsrend ester 1274,
da Landsloven var bleven vedtagen paa Frostathing. Fremgangsmaaden,
man fulgte ved dette Arbejde, synes at have vcrret den, at man forst
foretog sig at indrette en fuldstamdig Lovbog for Bergens By, og at
man fiden ester den gjorde de nvdvendige locale Forandringer for de
andre Byer. Thi af alle de Haandstrifter af Byloven, som vi have til
bage, ere ej alene de fleste indrettede for Vergen, men de bergenske Lov
bsger ere ogsaa fuldstcendigere end de for.de andre Byer, og der gives des
uden enkelte, hvis Text er bestemt til at, gjelde som almindelig Bylov, altsaa
hvor alt s<rregent skulde vcere borte, men hvor der dog findes et og an
det, som na:rmest passer for Bergen, hvoraf man altsaa seer, at Uddra
get har vceret gjort fra et Bergens-Gxemplar. Tette Forhold sinder
ogsaa sin fuldkomne Forklaring i den Omstcendighed, - at Bergen var
Kongens egentlige Residents, og at det saaledes laa ham ncrrmest at
indrette det fsrste Lovudkast for Bergen; ikke at tale om, at Vergen nu
var Norges vigtigste By, hvor de charakterististe Kjsbstadsforhold vare
komne til stsrst Udvikling, saa at man, ved n<rrmest at have dem for
Oje, var sikrest paa at opnaa den stsrst mulige Fuldstcendighed. Det
er ogsaa at merke, at alle de Haandstrifter af Byloven, som vi have
’) Vjarksret 42.
’) Sammenl. f. Gr. Brudst. af den celdre Farmannalov (N. L. I 334) med den
nyere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
