- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
572

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572 Magnus Haakonsftn.
og tre Nevndarmcend fta hver Fjerding, altsaa tilsammrn 24 Personer,
medens Lagretten paa Landsthinget fremdeles bestod af tre Tylfter. Syv
Tage ester Lagthingets Slutning skulde Gjaldkeren eller Sysselmanden
holde Mode og bekjendtgisre lMd der var forhandlet paa Thinget.
Forsvrigt stemmer den saakaldte ThiNgfarebaalk ganske med Landslovens.
Christendomsbaalken, som den kaldes, er ogsaa den’ samme ufuldstcrndige
Vaalk as dette Navn, der, indtil Kongen og Grkebistoppen kunde enes
om nogen ny almindelig Christenret, indtog dennes Plads i Lovbogen,
men kun indeholdt Troesartiklerne tilligemed Bestemmelserne om Konge
arven og Hyldingseden. Derimod stes det, at man for Kjobstcedernes
Vedkommende har kunnet indfsre saadanne nsjagtige Bestemmelser med
Hensyn til den nye Veregningsmaade af Ledings-Melsen, som man endnu
havde maattet springe over i Landsloven, tydeligt nok fordi der her ej
var Tale om Bestatning af Jordegods, hvorved Beregningen var van
steligere og flere Interesser krydsedes. Her bestemtesligefrem, at der
ved halv Ålmenning, altsaa i sedvanlig Leding, skulde erlwgges fem
Peninger af hver Mark, hvad enten denne oppebares i Gaardleje eller
ved Salg af Varer; samme Bestatning skulde ogsaa de udenlandske Han
delsmcend, der overvintrede i Vyen, vcrre underkastede’). Dog erklcr
redes det tillige, at Kongen af de indkonme Penge ikke stulde oppebcrre
mere end 40 Mkr.; det ovrige stulde vcere Vymcendenes egen Ejendom,
og saaledes danne Commune-Kassen. Ved Siden Heras bibeholdtes den
saakaldte „Bsargjald" eller Bystat, en personlig Skat af 1 Grtog vejet,
som alle Smaahandlere skulde betale inden hver 15de Juni, mnastee som
en Kjendelse til Kongen fordi de fik Tilladelse til at drive denne Nce
ring2). Mannhelgen var paa det ncrrmeste, og Arvebaalken ganske som
i Landsloven; derimod faldt det af sig selv, at Landabrigde, eller Odels
lssnings-Baalken, saavel som Landslejebaalken, ganste udelodes, hvor
imod der i Stedet for disse traadte en saakaldet „Boarstipan" eller By-
Ordning. Her bestemtes alt, hvad der Horte til Byens ordentlige Be
byggelse, Sikkerhed mod Ildsvaade, Vagthold og Politi m. m., og saa
vidt man af de enkelte Artikler kan dsmme, maa der have herstet meget
god Orden. Ingen fik herefter Lov til at opfsre nye Huse uden saa.
ledes som Lagmanden, Gjalokeren og Raadmwndene fandt det passende
med Hensyn til Gaarde, Veiter og Brygger; der fattes strenge Straffe
for Uforsigtighed med Ild, og det forordnedes at Badstuer, Bagerovne
og Smedjer stulde virre udenfor Vyen °). Dog nsjedes man endnu
Vylov, IV. 6.
-) Bylov, Utfarebaatt. Cap. 7, 8.
’) Dette sidste var dog allerede i lang Tid Regelen, og Bestemmelsen blev nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free