- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
575

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

575
1276. Lovbogen fuldstcrndigt vedtagen.
Kongen gjennem Raumarike dr>jg til Oslo, og derfrå til Tunsberg, hvor
han indtraf den Bde September. Strengt tåget var det vel mindre nsd
vendigt at lade Loven vedtage paa Borgarthing, siden dette endnu, indtil
den nye Lov var fuldstcrndigt vedtagen, maatte ansees underordnet Gidsi
vathing; men da det dog ved den samme Lov stilles derfrå, maatte vel
en smogen Lovtagelse ogsaa her ansees snstelig. Da Kongen desuden
stulde overvcrre Cantsleren, Thore Haakonsssns, Bryllup med In
gebjørg, Erling Alfsssns Datter, degav han sig Michelsmesse-Aften over
Fjorden til Sarpsborg, hvor han holdt Lagthing, og hvor Lovbogen
ligeledes Maa vcere bleven vedtagen, om end dette ingensteds siges udtryk
keligt Nu stod det tun tilbage at lade den vedtage paa Hanlogaland,
paa Steigarthing. ’ Dette maa Kongen have ladet gjsre ved en Fuld
mcbgtig, maastee Bjarne af Vjarko, da han selv ingensinde kom derheN.
Men man veed ikte, nåar det stede.
56. Fortscettelse. Mede i Tunsberg. Ny Overcenskomst mellem Kongen
og Erkebistoppcn.
Saaledes var nu da Lovbogen, om end i en ufuldkommen Skikkelse,
lovlagen over hele Landet eller største Delen deraf, og det stod nu tun
tilbage at stride til den ncermere Behandling af de Punkter, der endnu
ikke vare bragte paa det rene, fornemmelig det vigtige LedingsspFrgs
maal. Men fsrend noget saadant kunde stee, var det nsdvendigt, at
Kongen og Grkebistoppen kom til Enigbeo. Grkebistoppen var nu sjen
synlig spqgfcerdigere end fsr. Han maa have indseet, at han ikke kom
nogen Vej ved Paastaarlighed, og at han derved snarere vilde fordcerve
sin Sag, hvis ingen Afgjsrelse kom i Stand, medens Magnus levede.
Han maatte vel desuden i sit Hjerte erkjende, at Kongen i mangt og
meget havde viist ham storre Overbcerenbed, end han vel kunde vente,
og at han selv stundom havde tilsidesat de Hensyn, han skyldte Kongen,
som f. Gx. da han, om end i en god Hensigt, havde ladet opfsre et
Hospital for Fattige paa Ilevolden, uden at sporge Kongen ad, skjemt
Tomten dertil, som Almennings-Tomt, .egentlig tilhsrte Kongen’^).
hvorom Annalerne tale, kan visselig ikke have veret andet end det at faa
Loven vedtagen.
’) Lovbogerne selv tale vistnok om en Lovtagelse paa Borgarthing, men med
Tilfejelse af den sedvanlige lonsmesse 1274, saa at man seer, at Stedet lun
tankelost er afstrevet ester en Frostathingsbog, eller Frostathingsbogs Afffrift.
Annalernes Udsagn bliver her afgjsrende, og viser derhos, paa hvad Tid
Borgarthing tidligere plejede at holdes.
’) Dette sees af Kongens Brev af 13de Sept. 1277, se nedenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free