Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
1277. Hevdingemede i Tunsberg. Tiende-Regulatlv.
summen og Bekostningrn fradrages. For ethvert Skib stulde, nåar det
var fcrrdigt, og Sejl og andet Tilbehor anstaffet, Tiende ydes af de to
Trediedrle af Lejen, den tredie Deel stulde anvendes til Skibets og Ned
stabens Udbedring. Af hver Ko, som udlejedes, stulde der betales fem
Peninge vejet i Tiende, medens fremdeles den forrige Vidreldes-Tiende
(Tiende af Ungfce, der tillagdes) erstattedes ved den Ost, der ystedes af
al den paa Fredag fer St. Hansdag faldende Melk, ligesom man og
desforuden i Melkr-Tiende stulde for hvert Kreatur, som man itte ud
lejede, men selv benyttede, give den Ost, der ystedes af Metten paa Fre
dag for Olafsmesse. End videre stulde der betales Tiende af Uld, af
alle de Sauder, der holdtes ude paa Herne, af alle Frugter, al Slags
Korn, Rug, Hvede, Hamp, Liin, Nssper, Erter, saa og af Skreid,
Selhunde, Hvaler, Haakjerringer, afTran, samt al Slags Fist, hvorfor
Hsvedsmcendene paa hvert Baadlag stulde vcrre ansvarlige under Ged, en
delig af al Slags Vildt, Salt, Kvernsteensbrud, Penge i Handel, Ar
bejdsfortjeneste, Tj<rre (hver tyvende Ast) og Jern (hvert tyvende Pund).
Man brhsver tun at gjenncmlcrse disse strenge Fordringer, for at
kunne stjsnne, at Regulativet maatte vwre yderst upopulcert, om man end
ikke af Documentet selv, der indeholder det> erfarede, at hele Oplandene
samt hvad der for Resten Horte til Hamars Bistopsdomme (Numedal
og Nordre Thelemarken) itte vilde underkaste sig det. Ogsaa den sondre
Deel af Thelemarken, der Horte til Oslo Bistopswmme, maa have gjort
Vansteligheder, og temmelig alvorlige Forhandlingar desangaaende have
sundet Sted, hvorved Kong Magnus endog maatte give efter, (hi vi er
fare af de gamle Annaler, at Thelebpnderne i Aaret 4277, som det
heder, forligte sig med Kong Magnus >), altsaa havde der.vcrret en
Uenighed mellem dem, og da hele Thelemarken, lige saavel den sydlige
som den nordlige Deel, fremdeles, indtil vore Tider, har vcrret fritagen
for Tiende, men i dets Sted haft den saakaldte Hovedtiende 2), bliver
det saa godt fom sikkert, at Tvisten just har drejet sig om denne Sag,
og at Kongen ved Forliget har maattet finde sig i, at Syd-Thelerne
lige saavel som Nord-Thelerne stap for den forhadte Tiende-Melse, og
fremdeles fik have alt paa den gamle Viis. Ogsaa efter at Kongen
havde forladt Tunsberg og var kommen tilbage til Bergen, fandt han
sig foranlediget til at tilskrive Borgarthingsmcrndene et Brev, hvori han
formeligt smigrer for dem, for at de stulle vcrre villige til at underkaste
!) BwlluBt vid >!l>ssnuB Konunss. Isl. Annaler, ved 1277.
«) Det er allerede forhen omtalt, at Bvre Thelemarken, det vil sige det egent-
lige Thelemarken, i det 16de og 17de Aarhundrede kaldtes Skatlandet,
modsat Tiendetaget, der var Nedre Thelemartens (Grenlands) Navn, fordi
her ydedes Tlende, itte derimod i hiint Landsiab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
