- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
587

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4277. Kongens yberligere Indremmelser til Klrken. 587
Sysselmcond strengt at tilhowe Vedkommende at gjore deres Pligt; for
det andet, at flere ikte vilde lystre Biskoppernes Stevninger, hvilket her
ved paa det strengeste indffjerpedes; endelig, at man holdt Samkvem
med Bansatte, hvilket strengt blev forbudt. Da Slutningen as Brevet
mangler, kjende vi itte dets Udstedelses-Aar; efter al Sandsynlighed er
det snarere forfallet i Magnus’s tidligere Aar, end efter Compositionen,
men det viser, hvorledes Stemningen i Hamars Bistopsdomme har vce
ret med Hensyn til Tienden og Gejstligbedens Fordringer ’).
Dette viser imidlertid, hvor alvorligt det har ligget Kongen paa
HjeM, at tilvejebringe en god Forstaaelfe med Kirkens Foresatte, og at
han, nåar han forst havde opnaaet, hvad han for sin egen Wres Skyld
maatle holde, paa, al Erkebistoppen indgik el endeligl, ej af nogel pave
ligt Samlykke belingel, Forlig, og ikke udslrakle sine Fordringer videre,
men snarere indstrcrnkede dem i et og andet, og derved ligesom erklcrrede
sig overvunden, bagefter gjerne af egen fri Vilje gjorde Indrommelser,
der lagde for Dagen, at han meente det godt og oprigtigt med Kirken,
men kun ikke vilde lade sig noget aftvinge ved et Magtsprog. End mere
fremgaar dette af et andet Brev, han ligeledes strax efter sin Tilvage
komst til Bergen, nogle Dage tidligere end hiint, udfcrrdigede fornemmelig til
Grkebissop lon, og hvori han, som det lader aldeles uopfordret, gjorde
yderligere Indrommelser, idet han i den venligste Tone omtaler Grkebi
stoppen og hans Fortjenester. Da disse Mringer i flere Henseender
ere merkelige, iscrr fordi de vidne om Kongens blide og fromme Sind,
at han var sig sin fredelige Strceben suldkommen bevidst, og glcedede sig
oprigtigt ved sine Undersaatters Kjcerlighed, fortjene de her at anfores.
rcere Jesus Christus", saaledes begynder det, „Fredens og
den samchristelige Kjcerligheds Gud, der af sin store Mildhed og Naade
forundte os med storre Fred og No at foreslaa Norges Kongeriges Sty
relse efter vor-Fader, end nogen af vore Forfcedre, der for os vare
KongeriNorge, have kuynel. Siden har han mangfoldeligen stjenkel os
sin Mildheds og Mistundheds Gåver i Almuens store Lydighed og saa
vel Lcrrdes som Lcrges Fojelighed. Og efterdi alle Mcend i Landet
have vendt sig til. os med den omhyggeligste Kjcrrlighed og Huldstav,
og i Scrrdeleshed den vcrrdige Fader, Erkebiskop lon af Guds Naade
Erkebiskop i Nidaros, styrkende os og vor kongelige Magl i mange gode
Ting, ide daglige Forvenner til Gud, som han med faderlig Velvilje
har faaet alle Mcrnd til at gjore for os, Dronningen og vore Born,
samt idelig Meddelelse af heldbringende Raad, og ofle stor Bekostning
») N. gl. Love !l. S. 486. Man siulde formode, at det iscer var Nord-Thelerne
dette Brev gjaldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free