- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
590

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

590 Magnus Haakonsstn.
!
der senere udgaves af Haakon Magnussen, om Frihed for Leding af
de haandgangne Mcrnds Aawler (d. e. paaboende Gaarde), hvilken de
vilde strcrtte videre, end Fritagelsen berettigede dem til, d. e. videre end
,hvad der svarede til tre eller to Nev. Vi ste ogsaa af Compositionen,
at FrihedeN ogsaa har strakt sig til andre Byrder, som Skibsdrcrt, m’
nr., ligesom det ovenfor paapegede Sted i den nyeßylov viser, at Pre
ster og haandgangne Mcrnd af den Aarsag enten allerede fordrede, eller
antoges at ville fordre Fritagelse for at opfylde de scrdvanlige Pligter,
der paalaa Huusejerne i Byer med Hensyn til Gaders og Bryggers
Vedligeholdelst. Her ste vi derfor Begyndelstn til Slrdegaards-Fri
heden, hvilken jo itte er andet end Skatte- og Tynge-Frihed for de
Gaarde, paa hvilke den saalrdes Begunstigede har sit Naslrde (Aabole),
og hvis Lendermands- eller Hirdmands-Wttrdigheden havde vcrret arvelig’
saa vilde med det samme en arvelig Frelststand eller Adelstand have
vcrret oprettet, thi den blotte Fodstl og Arverrt til Aabolet vilde da have
vcrret tilstrekkelige til at gjore Gaarden stattrfri; nu udfordredes dertil
en scrrstilt Ofttagelse i de haandgangne Mcrnds Tal. Men en personlig
Frelststand kan dog under alle Omstcrndigheder derved siges at vcrre
grundlagt, og da vi vide, at det ncrsten faldt af sig stlv, at en Lrnder
mands Sen blev Lendermaud, eller haandgangne Mcrnds Sonner lige
ledes lode sig ovtage i Hirden, var den virkelige Tingenes Orden ikke
stort anderledes, end om en arvelig Frelststand allerede fandtes, hvor
meget endog Brncrvnelstn „BoNde" endnu lcrnge, i det mindste af Is
lcrndingerne, plejede at anvendes om de haandgangne Mcrnd, der ej
havde opnaaet de hojere Hoftitler ’). Den norste hsjere Krigerstcmd strcr
bede her til samme Maal, og ncrrede samme Folrlstr, som derrs Stands
brodre i det ovrige Europa, isirr Nabolandene Danmark, Sverige og
England, og fornrmmelig synes dette sidste Land, hvis nordmanniske
Indretninger ftembode sta mange Analvgier med Norges, at have fore
svcrvet de norske Herrer som Monster. Ved det samme Hsvdingemode,
paa hvilket Compositionen stuttedes, gjorde-man et stort Skridt videre i
dette Henstende, idet der endog stede en’ stor Forandring i de hojere Hird-
Embedsmcrnds eller de saakaldte Hirdstjorers Titulatur. Kongen, siges
der, gav sine Lendermcend, Stallarer og Skutilsveiner den Net, at de
herefter af alle skulde tituleres Herre, samt at Lendermcrndene herefter
skulde hede Baroner, og Skutilsveinerne Allerede lcrngere
’) Se f. Er Annalerne ved 1407 og 1410, hvor baade Erlend Philipsftn og
Haakon Sigurdsson kaldes „Bonde".
’) Saaledes lyder den udforllgste Beretning herom, i den saakaldte Lagmands-
Annal, se Isl. Annaler udg. 1847. S. 155, Note t>. Udtryfket „d« gav K.
Magnus" viser ogsaa, at dette siede paa Houdlngempdet i Tunsberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free