Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
1277. Ny Titulatur for Lendermcend og Skutllsveiner.
Tid forud havde man i Breve, forfattede paa Latin, gjengiret Lender
mands-Titlen med t>gro, da det var den, der efter den i England og
Frankrige brugelige Titulatur ncrrmest svarede til den Nang, Lendermcrndene
indtoge i Norge, nemlig ncrrmest efter larlerne (i Middelalderens la
tinste Titulatur oamites), ligesom ogsaa Lendermcrndene i Egenftab af
deres Vcrrdighed som Kongernes faste Naadgivere, og tilsammen dannende
hans Naadscollegium i alle vigtigere Sager, nogenledes indtoge eller
troedes at indtage den samme Stilling som de engelske Nigsbaroner, der
tilligcmed larlerne udgjorde Nigets overste Rand eller rettere Neprcrsen
tation, der i Parliamenter (Hovdingemoder) raadstoge om de offentlige
Foranstaltninger ’). Men i Norsk brugte man den dog endnu ikte, ej en
gang i Hirdstraaen, hvis endelige Affattelsestid dog ligger saa kort forud
for dette Mode i Tunsberg, forekommer anden Bencrvnelse paa denne
Vcrrdighed, end det crldgamle „Lendermand". Ved den nye Bestemmelse
blev denne Titel saaledes ganske afstaffet, og det udenlandste „Varon"
(eller i den norske Gjengivelse scedvanligviis „Barun") blev sat i Stedet.
Da nu derhos Skutilsvein hos os var det nccste Nangtrin efter „Lendermand",
og derimod „Nidder"
fulgte det ncrsten af sig stlv, at Skutllsvrins-Titten, ogsaa ombyt
tedes med Niddertitlen. Og ligesom det allerede i England var
brugeligt, at enhver Baron og Nidder, nåar han omtaltrs eller tiltaltes,
hcrdredrs med Titten „Herre", sat foran hans Navn, saaledes blev og
saa det samme forcstrevet i Norge, kun med den Forstjel, at man ikte,
som i England, kunde skjelne mettrm de to Slags Herretitler, I.orcl
for Baronerne og Bii° for Nidderne, men macttte anvende „Herre" til
dem begge, da „Sira" allerede forlcrngst var bleven en Titel, der ude
lukkende brugtes om Gejstlige. Havde Forandringen steet tidligere, f.
Ex. som paa Kong Sverres Tid, vilde man maaste for Baronerne have
optaget Tillen „Lavard" (d. e. angl. engl. wi-cl), der da
ogsaa brugtes i men nu var den, som det lader, aldeles hen
lagt og glemt. . Af denne nye Titulatur fulgte da ogsaa, som man af
Tiplomer noksom erfarer, at Ridderes og Lendermcrnds Hustruer hcrdre
des med Titrlen „Frue" paa samme Maade, som deres Mcrnd med Ti
telen „Herre", og at Hirdmcrnds eller endnu ringere Mcends Hustruer
itte bencevntes saaledes Ligeledes feer man, at blotte Hirdmcrnd,
l) S. vvf. S. 460, hvor det paapeges, at de norske Lendermcend i Fredstraktaten
til Perth kaldes bloone».
2) Saaledes Sigurd Lavard,’ Kong Sverres Sen. I „Kongespejlet" brugeS
ogsaa Formen li!«slll (l>!ws<NZe, I9<i7).
Dette er saa sikkert, at man endog lun af den Omstcendighed, at en Manbs
Kone kaldet Frue, kan slutte sig til at hendes Mand var mindst Ridder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
