Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
4277. BaronerneS nye Stilling og Fordrlnger.
<»
den 3dies langvarige og svage Regjering. Det var da, at iscrr
det nuvcrrende Overhuus, eller Baronernes og Prcrlaternes Kammer, fik
sin bestemte Form og Myndighed, thi uagtet Simon as Montfort, Jarl
af Leicester, i den korte Tid, Baronerne under hans Ledelse havde Kong
Henrik i deres Vold, sammenkaldte et Parlement, hvorved der ogsaa for
uden Baronerne eller Prcelaterne stulde msde Riddere fra Shirerne og
Deputerede fra Byerne, var dette endnu noget ganske nyt og udenfor
Regelen, og desuden alene for at bevilge Penge, ej for at raadstaa om Statens
Anliggender, saa at det egentlige Parlement kun var en Sammenkomst af
Prcclaterne og Baronerne, eller, son: Kongen selv kaldte dem, sine Raad
givere (nrclezmen) ’). Man havde derhos i England seet Gxempler
paa, at Baronerne havde sat et staaende, af sin egen Midte udvalgt,
Raad ved Kongens Side, for at varetage deres Ret, og have Tilsyn
med Regjeringens Fsrelse Man kan itte betvivle, at Nordmcendene,
der stode i saa mangehaande Forbindelser med England, iagttoge disse
Begivenheder med den mest spendte Opmerksomhed. Man sinder og saa
vel i Kongesagaen, som i de islandske Annaler Simon af Montfort og
den Feide, Baronerne med ham i Spidsen fsrte mod Kongen, udtrytte
ligt omtalt. De norske Hsvdinger vare altfor oplyste i Almindrlighed,
og vante ved /at behandle vigtige indenrigst-politiste Anliggender, i Scer
deleshed, til at de itte fuldkommen stulde have forstaaet, hvad de engelske
Baroner meente med deres Optrcrden mod Kongen, og hvor de vilde hen.
Det er derfor hsjst naturligt, at de have segt at arbejde til et lignende
Maal, for saa vidt som Forholdene i Norge og deres egen i det hele
tåget sterke Loyalitet tillod det. Naar vi altsaa finde de norske Herrer
netop paa den Tid, da Baronernes Vcerdighed i England havde faaet
en mere bestemt statsretlig Betydning, antage de engelske Tiller af Baro
ner og Riddere, medens tillige de nye Hovdingemsder paa det ncrrmeste
sees at svare til de engelske Parlementer, og derhos den nys erhvervede
Skattefrihed gjor Hirdens Medlemmer til en privilegeret Stand i
Stedet for at de hidtil kun havde vceret et Corps af kongelige Kri
gere: saa ligger den. Slutning ncer, at de nye Baroner og Riddere lode
sig tildele hine Titler med den bestemte Hensigt, ej alene at antage en
Bencevnelse, der bedre end de tidligere charakteriserede deres nye politiste
Stilling, men ogsaa at give denne Stilling selv et mere bestemt. Prcrg,
og at de arbejdede paa at saa den ganske svarende til den Betydning, hine Titler
havde i England. I det mindste retfcerdiggjsr Baronernes Optrcrden
faa Aar efter ganste denne Formodning. Hvad der endnu gjor Over
’) Bre paa gl. Engelst hos Rymer af 1258 I. S. 378.
«) Dette siete baaoe under Johan og Spnnen Henrik den 3die.
Munch. Det norsie F,ll« Historie, iv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
