Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
>
1277. Hirdstraaen.
Veitsie, ncrrmede sig nu atter den Stilling, de havde indtaget under de
crldre K.nger fsr Sverres Dage.
Da de LendermMd, der beseglede Compositionen af 1277, i den
latinske Original kaldes sammus lluminu» o.
s. v., og i den norske Overscrttelse ej alene „Hr. Erling", „Hr. Ragn
vald", men ogsaa tidligere tilsammen „Rigets Varoner", medens den
crldre Composition ikte scrtter nogen Herretitel foran deres Navne, er
det tydeligt, at disse Titler have vcrret Lendermcrndene og Skutilsvei
nerne givne fsrend Compositionen fluttedes, og at saaledes Hsvdingems
det i Tunsberg fsrst har begyndt med Raadflagninger herom, hvis det
ellers ikke er steet paa en engere Hirdstevne, uden at engang Grkebistoppen og
Bistopperne vare ncrrvcrrende. At Retten til at kaldes „Ridder" ikke
udstraktes til Grkebistoppens Skutilsveiner, kan maastee fluttes deraf, at
disse i Compositionen udtrytteligt omtales under dette crldre Navn. Th:
hvis de havde vcrret titulerede „Riddere", maatte denne Bencevnelse i
det mindste have forekommet i Overscrttelsen.
Da den forandrede Titulatur, i Forening med den nys forhen til
staaede Ledingsfrihed, siuttede Rcrtten as de nye Bestemmelser, der under
Kong Magnus’s Regjering bleve givne eller vedtagne for hans Hird, og den
nes sociale og politisse Stilling derved fik sin endelige Stik, er det her
det belejligste Sted til, ncermere at betragte den oftere omtalte Hirdstraa,
hvom Kong Magnus’s Love og Forskrifter for Hirden, paa de nys om
handlede sidste Indrsmmelstr ncrr, ere optegnede. Den egentlige Hoved
masse af denne merkelige Lov tilhsrer, som vi allerede have paapeget,
aabenbart Kong Sverres Tidsalder, og sandsynligviis ham selv, siden endog
„Birkebcinerne" og deres Lofter omtales der, thi man maa deraf slutte,
at den ncrrmest er streven for en Hird, der bestod af Birkebeiner’).
Paa mange Steder kan man endog ret godt skjelne, hvad der hsrer til den op
rindelige Text, og hvad der senere, fornemmelig af Kong Magnus, er til
fsjet. I dennes „Rettrrbsder", der anfsres til Slutning, ncrvnes ogsaa
„den gamle Hirdstraa" d. e. Hirdstraaen i sin oprindelige Skikkelse.
Men paa flere Steder er det dog igjen ikke saa let at paapege, hvad der
er gammelt og hvad der er nyt, da Kong Magnus, som man tydeligt
kan ste, og aabenbart af den Grund, at Hirdstraaen var bestemt til at
oplcrses hver ojensynligt har strcrbt efter at faa de af ham gjorte
Tilscetninger indflettede i den’ allerede for Haanden vcerende Text, der her
’) Se f. Gr. Cllp. 38, om Deling af Bytte, jvfr. ovf. lii. S. 303.
’) Hirdsir. Eap. 50.
’) Hirdsir. Cap. 54.
38^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
