Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
t277. Hirbsiraaen. Kantfleren.
at den netop har belsbet sig til sex „Nev" ’). Da Lendermcrndene,
siges det endvidere, skulle vccre Kongens hsjeste Raadgivere, bsr de og
vcere ham de huldeste, baade hemmeligt og aabenbart, og deri ligesaavel
vcere forud for andre som i Wre og Rang. Naar Kongen bestylder
sin Lendermand for „Landraad" eller Svig, og Sagen ikte er ganske
aabenbar, men Lendermanden benegter Sigtelsen, stal der forst proves
Afgjorelse i Stilhed, mislykkes dette, stal Sagen behandles paa Hird
stevne og 12 Mand udMvnes til at underssge den.
Efter Lendermcrndene ncrvner ’Hirdstraa Kantsteren, „der hsrte
blandt Kongens hsjeste Raadgivere inden Hirden, og skulde have Net og
Rang ved Siden af Lendermcrndene baade i Scede og al anden Hcrders
beviisning". Kantster- eller Storseglbevarer - Gmbedet hadde allerede
lcrnge bestaaet ved de norste Kongers Hof; saaledes yttrede Kong Philip
ndtrytteligt, da man ved Forliget til Hvitingss fordrede, at han stulde
nedlcegge sin Kongetitel og udlevere sit kongeliga Segl, „at dette sidste
var ham umuligt, da Seglet var hos hans Kantster i Oslo" Kant
sterens Gmbedspligter vare, som det i Hirdstraaen heder, at bevare Kon
gens Segl, og udfcrrdige samt besegle de Breve, Kongen udstedte, holde
Bog over Kongens Gjendomme, og nsje optegne saavel de ved Kjsb og
Sagefald tilkmnmende, som de bortforlenede, samt derhos holde Kongens
Landstyldsbsger i Orden; hvorhos han altid stulde gaa Kongen tilhaande
med sine Raao, og fare i de Sendeferder, Kongen paalagde ham inden
og udenlands Paa denne Wiis sees Astatin, der senere blev Biskop
i Bergen, allerede under Kong Haakon at vcere brugt i Gesandtstaber, skjemt
han, besynderligt nok, ikke kaldtes Kantster fsrend i Kong Magnus’s
Saga. Men man kan dog ikke tvivle paa, at han allerede under ham
har beklcedt Kantster-Gmbedet, og man maa ansee det for en blot og bar
Tilfceldighed, at han ikke udtrykkeligt kaldes Kantster, ligesom at dette
Gmbede overhoved ikke ncevnes i Kong Haakons Saga. Da Kantsteren
ej alene skulde vcere skrivekyndig, men og ifslge de Pligter, der paalaa
ham, maatte besidde mere end almindelig Dannelse, fornemmelig i Sprog
og Lovkyndighed, med andre Ord have fuldkommen „Klerke-Lcerdom",
faldt det af sig selv, at Gmbedet som oftest beklcrdtes af Gejstlige, og
dette’var vel ogsaa-i de celdre Tider, da Boglcerdom var saa sjelden
hos Lwgmcend, ncesten altid Tilfcrldet. At man endog ved Affattelsen
af Capitlet i „Hirdstraa", der hgndler om Kantsteren, tcrnkte sig denne
ncrrmest som Gejstlig, og at det saaledes rimeligviis er fort i Pennen
i) Nemlig for Lendermanden selv og de fem Mcend han skulde stille.
«) See ovf. 111. S. 535.
’) Hirdsiraa, Cap. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
