Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Magnus Haakonsftn.
forend endnu Askatin var bleven Bistop (1270), stjsnnes deraf, at der
ogsaa til Slutning tales om „Hirdprester". Men Astatins Gfterfolger,
Thore Haakonsson, der netop var Kantfler paa den Tid, da Hirdstraaen
maa have faaet sin sidste Redaction, var ikte Gejstlig, som det sees deraf,
at han i Aaret 1277 giftede sig: altsaa var det ej Regelen, at Kantsle
ren nsdvendigviis stulde vcrre gejstlig, han stulde kun besidde gejstlig
Lcrrdom. Thore Haakonsssn maa og have faaet en fuldkommen gejstlig
Oplcrrelse, siden det ikte alene heder om ham, at han var vel forfaren i
Kirkeloven, men han derhos etsteds kaldes „Sira Thore", altsaa med
en gejstlig Titel’). Kantfleren lsnnedes med 15 Mk. Veitsle ligesom
Lendermcendene og stulde derhos nyde Sportler fra de Breve, der lostes,
som det heder, det vil sige for alle Bistikkelser, Veitflebreve, Sysstl
breve, Bevillinger, o. s. v., uofcerdigede fra Cancelliet. Vi ste, at man
ogsaa her hos os forstod at efterligne Pavestolens Gxempel. Det er,
heder det i Hirdstraa, hsjst vigtigt for Kongen at ste sig vel for, hvem
han vcrlger hertil, da Kantfleren ncrsten kan kaldes Kongens anden
Skriftefader, efter som han faar vide saa meget som Kongen nsdigt vil
sige til andre. Kantfleren stulde udncevnes paa Hirdstevne, og derncest
sverge Kongen Trostabseed. Hirdprefterne, som Kongen holdt, stulde
i Regelen v<rre tvende; deres Pligter vare at holde Messe for Kongen
og hore de haandgangne Mcrnds Skriftemaal samt overhoved virre deres
Sjcelessrgere, samt forovrigt at virre Kongen til Hjelp i hvad de for
maaede, altsaa vel sornemmelig i alt hvad der vedkom Sekretcrr-Forret
ninger, i hvilket Henseende man kunde betragte dem som Kantflerens
Substituter, iscrr den ene, hvis Hovedhverv det var at bevare Messe
klcrderne og Bsgerne, den anden stulde sornemmelig besm-ge sideholdet
i Kongens Capell. De stulde, heder det, vcrre Kongen ncrrmest tilhs
rende blandt andre Prester, og derfor helst vcrre valgt
blandt hans egne Mcrnd. I Lon stulde de have fem Mks. Veitsle og
to Klirdninger til Juul santt Trediedelen as Hirdmcendenes Tiende til
lige Deling. Ogsaa Kong Haakon saavel som de tidligere Konger
havde, som vi oftere have haft Lejlighed til at omtale, egne Hofgejstlige,
’) Her er det ikke af Vejen at gjere opmerfsom paa en stor Fejltagelse ber li
gefra Th. Torvesstns Tid har indsneget sig med Hensyn til hvo der var
Kantfler i Norge omkring 1276. I den, ciabenbart lige ud af Magnus’s
Saga tagne, Beretning i Annalerne om Kongens Sammenkomst med den
svenske Konge 1276, men hvis Tert i de daarlige Papiir Haandsirifter er
yderligt forvansiet, stnar der, hvor Kongens Folge opregnes: Ljnrne
ski, L»ut! i Inlss», hoss,!- hvoraf allerede Th. Torvesson har
stuttet, at Bjarne i Gifle og Gaute i Tolga paa denne Tid begge vare Kantstere.
Men Sagen er den at „he3sii- KZnoelein," er en Fejllcrsning i Stedet for
horir Knuoeler, der sansynligviis i Originalhdsi. var sterkt fortortet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
