Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 Magnus Haakonsftn.
Thing og ved Hirdstevner, samt andre Anliggender, ligesom han og skulde fsre
Ordet for Hirdmcrndene, og vcrre tilstede paa Hirdstevner for at megle
Forlig mrllem de haandgangne Mcrnd, og endelig paa Kongens Nejser
have Tilsyn med at Nidestydsrn kom ordentlig tilstede og stiftedes til
vsrligt. Dette var maastee hans oprindelige Forretning, da Navnet
aabenbart er dannet as Ordet „Stald", og derfor ncrrmest betegner
„Staldmester"; det er altsaa den samme Forretning, som i Middelalde
rens Latin kaldes
i Tydst derimod Marfialk, paa Dansk og Svensk sammen
draget til „Marst"’). Stallarernes Lon var isolgeKong Magnus Ret
tervod 15 Mkr. aarligt i rede Penge saavel som to Klcedninger med
gråa Pelsverk til Juul, nåar de ellers itte havde Sysler. Stallaren
udncevntes ligeledes as Kongen nåar denne havde sat sig til Bords, og
blev as to Skutilsveiner ledet hen til Kongen, som ratte Haanden og
fsrte ham til Stallare-Stolen.
Merkesmanden indtog den nceste Rang rfter Stallaren, og fik af
Kong Magnus Lendermands Ret (altsaa Rang) og Veitsle (1Z Mkr.),
men havde tidligere kun 10’Mkr. Veitsle og synes heller itte at have
vceret Lendermcrndene sideordnet. Hans Forretning var, som Navnet
antyder, at vcrre Kongens Merke (Banner) baade i Fred og Ufred,
ligesom han og skulde vcrre tilstede paa alle Hirdstevner ’og bistaa Stal
laren i at bilcegge de Stridigheder, der kunde opkomme Mellem de haand
gangne Mcrnd indbyrdes. I Regelen synes der kun at have vceret een
Merkesmand ad Gangen; senere omtales der to samtidigt, men dette har
kun Merkesmanden udncevntes paa den
Maade, at Kongen ved en Hirdstevne lod en as Stallarerne forkynde
Udncevnelsen, hvorefter Kongen selv overleverede ham Merket, bundel til
Slangen, og ratte ham Haanden til Kys
Ncrst efter Merkesmanden fulgte Skutilsveinerne, eller, som de
efter 1277 kaldtes, Ridderne. „Ingen Tjenefte", heder det, „i hele
Kongens Hird er hcederligere og fagrere end deres, for den der med
Ssmmelighed», Omhyggelighed og Opmerksomhed vil rygte den; ofte og
ideligen bor de, nåar de ville fortjene at kaldes hsviste og „kurteise"
>) Marskalk" kommer af „Mar" d. e. Hest og Skalk d. e. Tjener. „Conne
table" og „Marsialk" (l>I«>ee!»«!) kom i Franfl og Engelsk til at betegne
tvende forskjellige Embeder, dog af samme Slags, saaledes at Marsialken kun
var Connetablen underordnet. Med begge Embeder forenedes en hoj Krigs
befaling; Connetablen blev endog everste Befalingsmand over Hcrren. Den
samme Stilling indtog „Marsien" i Danmark og Sverige.
’) I Netterboden af 1302 omtales to Merkesmoend, dog rlgtignok efter hvad
det lader, som en ertraordincer Foranstaltning. Norges gl. Love 111. S. 174.
’) Hirdsiraa, Cav. 23, 50, jvfr. ovf. 11. S. 992.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
