Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
1277. Hirdsiraa. Gjester, Kjertesveiner.
den stsrst mulige Klogstab og Conduite. Gjesterne havde, som det lige
ledes ved fiere Lejligheder er ncrvnt, deres eget Skib med egen Hov
ding. Om Kjertesveinerne, heder det, at det var en gammel Stik
inden Hirden, at Kongen dertil valgte passende Mcend af god Wtt,
hvorfor der ved deres Optagelse fornemmelig skulde anstilles Underssgelse
om deres Wtt og Opfsrsel. „De kaldes Kjertesveiner", heder det end
videre, „fordi deres egentlige Forretning er at holde Kjerter for Kongen
eller andre Hsvdinger om lulen og for Nesten nåar Kongen derom
lader dem tilsige; de ere og pligtige at udfsre al den Tjeneste som
Kongen lader, fordre af dem, sig til Lettelse og Wre, og de stulle for
nemmelig lcrggge Vind paa, at virre aarvaagne og lette til alle nyttige
Ting og hsviste Hirdscrder, da de oftest udvcrlges til deres Tjeneste i
den unge Alder". De vare saaledes ganske hvad man ved andre Hoffer
kaldte men de skulde og, som det forstaar sig, ved Hoffet lcere
Vaabenferd og forberede sig til at indtrcede i Hirdmcendenes Tal; der
for skulde de deeltllge i Vagtholdet med Hirdmcendene og Gjesterne, de
skulde ledsage Kongen paa hans Rrjser, og have et eget Skib, ligesom
Gjesterne; vi have derfor og i det foregaaende oftere feet Gxempler paa,
at Kjertesveinerne have deeltaget i Slag, og kcempet tappert. Kjertesvei
nen bestittedes saaledes, at han, nåar Vordene vare afdcekkede og Kon
gen tog Vaskevand, opstilledes foran Bordet, hvorpaa Kongen rakte
ham Haanden over Bordet til Kys; han skulde da tilsige Kongen sin
Trostab, hemmeligt og aabenbare, uden dog at aflcegge nogen Ged; der
paa stulde han bsje Hovedet, og Kongen kaste Lykken af Haandklcedet
om hans Hals, endelig stulde han med Drottseten holde Vastevandsfadet
for Kongen, og siden stulde han, eller de svrige, om det var flere,
bcere Fadet, Haandklcedet og det svrige Bordtsj bort. „Terfor", staar
det i Hirdstraa, „ere Kjertesveinerne just ikke Kongens Sverdtagere,
men alligevel ham haandgangne, og deres aflagte Lsfte er lige saa
bindende, som om de havde svoret Ged paa Bogen"
Hirdstraaen indeholder nsjagtige Bestemmelser for de Vaaben, som
de haandgangne Mcend, hver ester sin Klasse, stulde have. „Alle de
gamle Lovbsger", heder det, „forpligter allerede hver Bonde, efter sin
Stilling, at have visse Vaaben, ja endog Trcellene, om det behsves,
og dog have nu alle fiere end det oprindelig var bestemt, efter de bedste
Mcends Raad; og da nu Kongen og hans haandgangne Mcend bor
vcere foran for alt Landets Folk i Anseelse, er det og billigt at de i
dette Stytte ligeledes udmerke sig fremfor de svrige". Skutilsveinerne
’) Dette er ogsaa paapeget ovenfor 11. S. 440.
2) Hirdsiraa Cav. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
