- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
612

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

612 Magnus Haakonsftn.
Horte dog aabenbart til en anden Klasse end disse. Saa vidt man kan
skjenne, vare Gjesterne at betragte som ringere Officierer, der vel endog
overhoved, paa Grund af de mere underordnede, ofte odiose. Gren
der, de havde at udrette, og hvormeo de Fornemmere ej vilde befalte
sig ’), toges fra de mindre anseede Slcegter, eller fra de lavere Klasser;
det synes ikte at have vceret Regelen, at en Gjest skulde avancere til
Hirdmand, medens vi derimod finde, at de, hvis Byrd og Stilling be
rettigede dem dertil, strår bleve Hirdmcend, uden at have gjennemgaaet
Gjeste-Klassen. Derfor seer man Gjesterne heller ikte i Leding som egne
Sveitarhsvdinger, men derimod samlede paa eet Skib under Anfsrsel as
en Hirdmand. Med Kjertesveinerne var vel dette ogsaa Tilfceldet, men
Aarsagrn hertil var ncermestden, at de vare saa unge; der fordredes ud
trytteligt med Hensyn til dem, at de skulde vcelges af de fornemste Wt
ter, og saaledes maa det endog have vceret Regelen, at de, nåar de op
naaede den dehorige Alder, bleve Hirdmcend! ja mange af dem sprang
vel endog baade Hirdmands- og Ridder-Vcrrdigheden ganske forbi, og
bleve strår Lendermcend, nåar de f. Ex. vare Ssnner af Lendermcend,
og deres Fcedre dode, forend de endnu havde naaet Hirdmands-Vcerdig
heden. Den Ledingsfrihed, Kjertesveinerne nsde, kom derfor vel endog
fornemmelig deres Fordre til Gode; „Gjesterne" derimod kunde rimelig
viis blive graahcerde og tilbringe hele deres Liv, uden at komme i
nogen anden Stilling. Ta en Gjests Ledingsfrihed belsb sig til to Nev,
altsaa eet for sig selv og eet for en Krigsmano, bliver det sandsynligt,
at Gjesten ogsaa skulde holde en Krigsmano, og derfor havde 3 Mks.
Veitsle. Om Gjesternes og Kjertesveinernes Deeltagelse i Rigs- eller
Hsvdinge-Mooerne kan der ikke have vceret Tale. Selv i Tilfcelde af
at et System,, liigt det engelske, havde uddannet sig i Norge, vilde vel
de ej have kunnet komme i Betragtning som berettigrde til at reprce
scnteres. Imidlertid maa dog ogsaa Gjesterne, paa Grund af de Fri
tagelser og den Myndighed, der var bleven dem til Deel, have nydt An
seelse i deres Hjembygd fremfor de ovrige Bsnoer, og vceret betragtede
som Aristokratiets yderste Ende
Af hvad der her er fremstillet, folger altsaa, at Ridderne og Hird
mcendene maa antages at have bidraget til den ved Artiklerne af 1273
») „De kaldes„Gjester", heder det i Hirdfi. Gap. 43, „fordi de ofte gjeste paa Steder,
hvor man kun lidet takter dem for deres Ncervcerelse". At udfere flige Gren
der, iscrr hvor det gjaldt at drcebe eller tilfangetage Nogen, oftest med List,
maatte vel ansees under en Ridders eller Hirdmands Vcrrdigheo.
°) Vi ste af I)ip! IVurv, 11. Nu. 25, at Hertug Haaton i Aaret 1289 ssjenkede
sin „Gjest" Vidar ikle übetydelige Bygningstomter i Oslo (hvor den saakaldte
Vidarsgaard opftrtes); ligeledes af No. 27, at han i 1290 gav sin „Gjest" Andres
en Tomt ester paa Lytkerne. Dette tyder dog paa en vis Anstelse hos Gjesterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free