Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Magnus Haakonssen.
gerne vedbleve ogsta endnu en lang Tid at kalde alle de norske bosatte
Mend „Bsnder", som ikke bare Herrenavn, endog Hirdmendene; og i
Loven bibeholdtes ligeledrs Benevnelsen „Vsnder" om Landboerne i
Almindelighed stavel som om Huusejerne i Byer, men conventionelt sy>
nes dog allerede det med Navnet forbundne Begreb at have betegnet den
menige Landbefolkning, iser Lejlcrndingerne, sta meget mere som Jorde
godset mere og mere sees at have stmlet sig paa sta Hcender, til de rige
og megtige Wtter, medens Mengden af Landsbefolkningen virkelig var
Lejlendinger, der deels stode under de mcrgtige Godsejere, deels under
Kongen (paa Krongodserne), deels under Kirken eller Gejstligheden. De
store Godsejere, der tillige i Regelen enten vare Hirdmend eller Riddere,
og staledes node betydelig Skattefrihed, kunde derfor ogsaa bortbygge de
Gaarde, for hvilke de node denne Frihed, mod stsrre Bygsel og Land
skyld end de ringere Selvejere, der ingen stadan Fritagelse havde; derved
fik de naturligviis en uforholdsmessig stor pecunier Overvegt over disse,
og havde derved sta meget lettere for at fortrenge dem fm deres Gaarde,
eller sta godt som tvinge dem til at selge disse, nåar de laa dem be
lejligt til dermed at afrunde deres Besiddelser. Selgeren blev da sed
vanligviis Lejlending, ofte paa sin egen Gaard, og derved forsgedes
altid Lejlirndingernes Antal, medens Kloften mellem de hsjere og ringere
Bender blev stsrre. Man kan vel endog antage, at Adgangen til at
komme ind i Hirden og erhverve de med Hirdmandsverdigheden forbundne
Fordele var i Regelen aldeles stengt for den ringere Vondes eller Lej
lendings Ssn, og at dertil udfordredes en seregen Lykke, eller at man
msjsommeligt maatte have tjent sig op fra de laveste Grader. Det lig
ger altsaa i Sagens Natur, at de fornemme Gaardejer-Mtter ligesom
havde ftaet Gneret til Hirdmandsverdigheden, og dette gjorde da stale
des de dermed forbundne Rettigheder i Virkeligheden arvelige, om de end
ikke strengt tåget vare det for Loven. Alle disse Forhold maa man stille
sig klart for Oje, for at forklare sig, hvorledes den nye Tingenes Or
den, som Kong Magnus’s Lovreformer deels indforte, deels nsjere
udviklede, kunde slaa Rsdder. Bondestanden som stadan havde allerede
tabt det meste af sin politiske Indflydelse, eller rettere, det Element, der
i eldre Tider representeredes af de megtige Bsnder med Lendermen
dene i Spidsen, var nu at soge i Hirden eller overhoved blandt de kon
gelige Krigere. Men det var Norges Held, at det Grundlag, hvorpaa
disse politiske Forandringer kom til at hvile, endnu havde sta meget til
bage af den gamle germaniste Enkelthed, at Friheden selv ikke derved
kunde anfegtes i sin inderste Rod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
