Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
1264—1277. Vegivenheder paa Island. Ny Lovbog foreslaaet.
styrelse’). Man erfarer derimod ikke, hvorledes der forholdtes med den
ostre Deel, der stulde have staaet under Orm. Der var ikte nogen
verdslig Hovding der, hvem Magten i hans Sted kunde betroes. Sand
synligviis har da Biskop Arne hast mest at sige der, og dette forklarer
ogsaa tildeels hans storre Held i at drive sine Fordringer med Hensyn
til Kirgegodset igjennem paa den Kant end andensteds paa Hen.
I det fslgende Aar, ester at det vigtige Rigsmsde i Bergen havde
vceret holdt, hvorved saa mange forbedrede Bestemmeiser med Hensyn til
Mannhelgen vare blevne vedtagne, sendte Kongen anden Gang den for
Island tillempede norske Lovbog til Oen, for at faa den antagen. Og
saa denne Gang var det Sturla Thordsssn og Thorvard Thorarinsson,
der bragte den, men ved deres Side havde Kongen ogsaa stillet en as
sine Hirdmcend, ved Navn Eindride Bsggul. Vi have endnu Lovbogen
i den Skikkelse, hvori de bragte den, sandsynligviis er det endog det selv
samme Gxemplar, de bragte over Den indeholder, som det allerede
’) Dette sees cif Arne Visiops Saga Cap. 9, hvor det udtrykkeligt heder, at
Ravn af Kong Magnus havde faaet halve Island.
2) Dette maa man siutte deraf, for det ftrste, at det i og for sig selv vilde have
vceret uscmdsynligt, at en Lovbog, der lun gjaldt saa kort som denne, siulde
have oplevet stere Afsirifter; for det andet, at Lovbogen, foruden den nye
Lov, ogsaa indeholder den gamle islandske, eller Graagaas, sireven med
samme Haand som hiin, og foran den, saaledes at „Graagaas" endog egent
lig begynder Bogen, lun fraregnet at det aller ferste, som findes strevet i den,
er det forhen omtalte „Domme-Ccipitel", hvilket indeholder Formanlnger og Ad
varfler for de opncevnte Dominere, der i Fslge det nye System siulde bedpmme
enhver Injuriesag, og som aabenbart stes at tilhore Artiklerne, der uedtoges
paa Rigsmedet 1271, s. o, S. 522, 523. Den Omstcendighed at den celdre
Lov, der endog ester den nye Lovs Antagelse siulde vcere afsiaffet, findes heel
vptagen, synes nemlig at vise, at Bogen ncermest har vceret indrettet for de
Mcend, der siulde faa den nye Lov antagen, for at de under Debatterne ved
ethvert Punkt kunde have den celdre Lov ved Hcianden og henvise til den,
samt vel ogsaa for at Sturla, der, som vi ville ste, siulde vcere den ftrste
Lagmand, der demte efter den nye Ret, altid kunde benytte den celdr,
som Subsidicerret, hvor hiin var ufuldstcendig. At hiintDomme-CaPitel saltes
foran, er aabenbart tun sieet af den Grund, som ogsaa forhen er berort, at
det saa ofte siulde oplcrses, og man derfor vilde have det paa et Sted, hvor
det lcttere kunde findes; saaledes salte man det da paa en Side foran i Bo
gen, medens der paa det rette Sted i Loven selv kun findes den ftrste Linje
med en Henviisning (Norges gl. Love I. S. 275). Det mest afgjsrende Be
viis af alle bliver dog dette, at den Konge-Arvelov, som her findes optagen,
er Konge-Arveloven af 1260, ikke den af 1273, hvilken jo naturligviis maatte
have vceret indtagen, om Afsiriften var yngre; medens paa den anden Side
Optagelsen af Artiklerne fra Medet i Bergen 1271 viser at i det mindste den
Deel der indeholder den nye Landslov, er sener e end dette. Thi Heras sees
det aldeles bestemt, at Afsiriften maa vcere beserget i Mellemtiden mellem
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
