Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
635
1264—1277. Islandske Vegivenheder. Sagen om Patronatsretten paadpmt.
er omtalt, for at drage i egen Person til Kirkemsdet i Lyon, nåar dette
skulde holdes, saa meget mere som det havde sine Vansteligheder, i Hast
at skaffe de dertil fornsdne Penge fra Island. Tet blev aftalt, at
Chorsbroderen Sighvat stulde drage i bans Sted og med hans Fuld
magt. Tenne Sighvat var, som ovenfor ncrvnt, nys kommen tilbage
fra Nom og havde medbragt Indkaldelsen; han havde ogsaa, under sit
Ophold i Rom, af Venstab for Arne udvirket et paveligt Privilegium,
hvorved han bemyndigedes til at give Absolution i 30 reservrrede Sager.
Biskop Arne deelte sin Tid under Opholdet i Norge mellem Con
ferencer med Grkebistoppen og Beftg hos Kongen, der fremdeles viste ham
megen Opmerksomhed og Venstab, og navnlig havde ham med sig ved sin
Sammenkomst i Marts Maaned med den svenske Konge Valdemar i
Sarpsborg. Sandsynligviis har da Bistop Arne tilbragt lulen hos Kong
Magnus i Tunsberg. Paadommelsen as den vigtige Sag om Kirkegod
set bestemtes at stulle stee ved det store Nigsmode, som denne Sommer
stulde holdes i Bergen, saaledes som det allerede ovenfor er berettet. Vi
have seet, at de verdslige Hovdinger fordrede Sagen paadomt af Kongen
og Grkebistoppen i Forening, medens Bistop Arne stedse havde paastaaet,
at han ikte vilde erkjende Kongens Tom, med mindre han samtyttede
med Grkebistoppen, hvilket med andre Ord var det samme som at Grke
bistoppen stulde vcere Gnedommer, og da kunde man vel paa Forhaand
vide, hvad Udfald Sagen vilde faa. Arne drev her ogsaa sin Vilje
igjennem. Til Kongen stilede man kun den Anmodning „at sidde hos
ved denne Tom", altsaa itte i Egenstab af Meddommer, kun som Naad
giver, eller for at paasee at alt gik ordentligt til. Kongen, som vel itte
syntes videre om denne Anordning, foreslog at man stulde indstevne Sa
gen for Pavens Tomstol, og tilbod sig at skaffe en duelig Mand dertil,
nåar Vistoppen vilde bekoste Nejsen. Men herpaa vilde Bistoppen Me
indlade sig. Kongen overdrog da Stallaren Audun Hugleiksssn, der
havde Ord for at befidde den grundigste Kundstab i den fcedrelandste
Net, og Kantsleren Thore Haakonsson, der var vel forfaren i den cano
niste Net, at have Indseende med, at Sighvat Halfdansssn itte leed
Overlast. Man vilde nemlig begynde med Sagerne om Odde- og Vatns
fjord-Godsrt, da disse vare de vigtigste, og den Tom, der faldt heri,
saaledes tillige vilde blive et Prcejudicat for alle de ovrige Sager. Sa
gen behandledes, som det ovenfor er ncrvnt, i Lsbet af Juli Maaned,
strår ester at den nye Konge-Arvelov saavel som mange andre vigtige
Punkter vare vedtagne, og Kongens Ssnner hojtideligt havde vceret ud
ncevnte, Grik til Konge og Haakon til Hertug. Arne begyndte med at
klage over at Sighvat og hans Brodre tilegnede sig St. Nicolai Kirke
i Odde, med alt dens tilliggende Gods, og opfordrede Grkebistoppen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
