Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
4264—1277. Isl. Veglvenheder. Vifiop Arnes Christenret vedtagen.
ret Bistop Arne formodede vel, at man nu kunde betragte Tvisten
mellem Kirken og Kronen som ganste afgjort til den fsrstes Fordeel, og
selv de verdslige Hovdinger, der havde samtykket i den nye Christenret,
tcrnkte vel neppe, at der vilde opstaa nogen Vanstelighed med Hensyn til
Vekrceftelsen af Overeenskomsten, hvorpaa den var bygget. Arne troede
vel endog, at det fsrste Skridt, Grkebistop lon vilde gjore ester sin
Hjemkomst fra Conciliet, var at lade den Christenret, han havde udar
bejdet for Norge, lovtage. Den samme Tro, i Forbindelse med Arnes
store Anseelse og Popularitet, var det vel og, som bevaegede Thingmam
dene til at antage Christenretten, uagtet, som vi strår i det folgende
ville see, flere as dens Bestemmelser i det mindste vare Hsvdingerne
meget imod. Men strax ester at Althinget havde vceret holdt, og Christen
retten vedtagen, kom Bistop Isrund hjem fra et Besog i Norge, medbrin
gende Afstrift af de paa Conciliet fattede Statuter, ligesom han da og
maatte kunne give Bested om, at Paven kun havde meddeelt en betinget
Bekrceftelse paa Overeenskomsten, og at Betingelserne vare af den Natur,
at Kongen ikke kunde antage dem alle, hvoraf Fslgen igjen maatte blive
den, at Overeenskomsten endnu indtil videre maatte betragtes som ikke
tilvcerende. Dette forandrede Sagens Udseende. Med Overeenskomsten
faldt ogsaa den Grundvold, hvorpaa den nye Christenret hvilede, eller
den Forudscetning, under hvilkrn den var antagen. De verdslige Herrer
grebe derfor Lejligheden til at kvcele den i Fodselen, og for Nesten til
at scette sig op mod Bistop Arne, hvis Indflydelse ej alene i gejstligt,
men ogsaa i verdsligt Henseende de betragtede med Skinsyge, og hvis
myndige Ferd overhoved var dem übehagelig. Denne Myndighed lagde
Arne iscer for Dagen, da han mrd sin scrdvanlige Nidkjcrrhed ssgte at
bringe de paa Conciliet fattede Bestemmelser med Hensyn til Korstogs-
Anliggendet i Udsvelse. Han fik ej alene Tienden af de kirkelige Ind
tcegter ordnet og bestemt paa den for Sagen fordeelagtigste Maade, men
prcedikede dertil saa ivrigt og indtrcengende for Folket, at en Mcengde
toge Korset, og at Bonderne endog vedtoge, at enhver, som betalte
Thingfarekjsb, det vil altsaa sige enhver statteydende Indbygger af Lan
det, i hvert af de 6 Aar, hvorom her var Tale, skulde betale en Alen
Vaadmaal til det hellige Lands Frelse, til hvilken Afgifts Inddrivelse
han bestikkede duelige Folk over hele Landet. Hertil kom nu ogsaa den
Strenghed, hvormed han og Bistop Isrund ssgte at scette flere af den
») Arne Bisiops Saga Cap. 14. Dette maa have Fortrinnet for nogle min«
dre gode Eodices af Annalerne der henftre den nye Christenrets Anta
gelse til 1276. De Begivenheder, der i det fslgende omtales, vilde, nåar
Christenrettens Antagelse ikte siede fer, ej have tunnet foregaa af Mangel
paa Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
