Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640 Magnus Haakonssen.
nys vedtagne Christenrets Vestemmelser om Gåver og Afgifter tilKirken
igjennem, medens de derimod fordrede fuldkommen Skatteftihed for sine
egne Folk. Om Hosten 1276 indlob der til Kongen en Skrivelse fra
Bistopperne, Sysselmcendene, de haandgangne Mcrnd og hele Almuen
paa Island, under alles Segl, hvori de meldte, at de paa Viskoppernes
Bud og efter Erkebiskop lons Foranstaltning havde midlertidigt vedtaget
den nye Christenret til at gjelde, indtil Kongen og Erkebistoppen ind
rettede en anden, eller gjorde de Forandringer i den allerede vedtagne,
som de fandt passende Men ved Siden Heras blev der og, heder
det, forebragt Kongen, sandsynligviis i fortrolige Breve, at Bistopperne
forbode deres Huusfolk at. betale Skat eller Thingfarekjsb, og at de lagde
nye Slatter eller Vyrder paa Folk, f. Gr. de saakaldte Madgaver paa
Vandfaste-Dagene om Sommeren der netop paabydes i Christenret
ten 2) m. m., ligesom der ogsaa klagedes over at Bistopperne fordrede
Tiende af Kirkegodset til det hellige Lands Frelse, og bade Almuen om
at yde frivillige Gåver dertil. I den Anledning strev da Kongen til
bage, saaledes som det forhen er anfort, at man maatte ste sig vel for
hvad man gjorde, inden man samtykkede i nogen ny Lov, hvad enten den
gjaldt Christenretten eller nogen som helst anden Net, forend han havde
faaet afgjort med Grkebistoppen, hvad der skulde gjelde; hver den, som
handlede herimod, vilde han ikke betragte med synderligt venstabelige Blik;
det var hans og Grkebistoppens, ingen andres, Sag, at forandre enten
Christenretten eller nogen anden Lov i hans Land. For Resten tvivlede
han ikke paa, at de, der havde vedtaget Christenretten, havde gjort dette
i den bedste Mening. Med Hensyn til de Klager, der for Resten fortes
over Viskoppernes nye Paalceg, forbod han udtrytteligt hver og een
Lcegmand at underkaste sig nogen som helst Afgift, der ej havde bestaaet
fra gammel Tid, om end kun af en eneste Alen Vaadmaal, og sagde
at man heri kunde henstyde sig under ham; hvad derimod Gaverne til det
hellige Lands Frelse angik, og Prcedikenerne efter Pavens Bud, erkl<r
rede han det saa langt fra, at han vilde forbyde dette, at han tvert imod
ansaa den, der tog Korset, eller stjenkede af sine Midler til det hellige
Land, for bedre end den, der ikke gjorde det, ligesom han med Hensyn
til Almisser overhoved ytrede, at han syntes godt om, at enhver uop
fordret gjorde for sin Sjcrl, hvad Gud indgav ham. Man kunde da
’) Arne Biskops Saga Cap. 15.
l) Nemlig i Arnes Christenret Cap. 13. I det vesentlige stemmer dette Cap.
med det tilsvarende (Eap. 39) i lons Christenret, der igjen siutter sig til
Frostathings-Christenret Cap. 11. 32, 33. Disse Madgaver stes Heras at have
veret en norsk Stik, der nu ftrst blev indfort paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
