Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
1264—1277. Vegivenheder paa Island. Biskop Arnes Myndighed.
gjorde mindre Nytte end det kunde behoves, og at der i den Anledning
burde tåge.’ Forholdsregler. Hovdingerne, strev han, vare uenige ind
byrdes, men dog alle Kongen troe; med de haandgangne Mcend kom
han selv godt ud af det, undtagen med Thorvard, stjont der ikte egent
lig var nogen Sag imellem dem. I denne Uenighed, meente han, havde
Thorvard vel saa megen Skyld som han, og hvis han, som han troede,
svertedes hos Kongen as Thorvard, bad han ham ej give ham nogen
Sag forend han havde overbeviist sig om at Thorvard havde Ret. Hvad
Christendomsbaalken angaar, da var det, sagde han, ikke hans Agt at
drive mere paa Gjennemforelsen as de vedtagne Dele end passeligt kunde
vorre. Imidlertid reiste Eindride Boggul og Nikolas Oddsson om i
Landet paa Thingene og inddrev de kongelige Skatter med langt storre
Strenghed, end man hidtil havde voeret vant ved; de irettesatte ogsaa
Bonderne haardt fordi de stod deres Sager fra Sysselmcrndene og til
Bistoppen, erkwrende dem, som gjorde det, for Landraademcrnd eller i
det mindste styldige i Brevbrud; endelig forbod de Bonderne reent ud
at yde Madgaver i saa stor Udstra-kning, som Bistoppen havde fordret
dem. I alt dette handlede Eindride, som man seer, ganske ester Kong
Magnus’s Instruction, og han tilfojede derfor, hvad Helligdagshold an
gaar, at han itte vilde blande sig den, saasom Kong Magnus havde
erklcrret, at det alene tilkom Bistoppen at bestemme Helligdagsholdet. Siden
fik Biskop Arne Anledning til at erklcrre baade Eindride og Nikolas
faldne i Ban, fordi de havde forgrrbet sig paa en Prest’), der var
uforstammet imod dem. Te protesterede herimod, og vilde intet Skridt
gjore til at erhverve Absolution. Bistoppen saa sig da nodt til at give
dem den uden anden Betingelse, end at de betalte Presten 6 Mr. Men
fra den Tid af, heder det, var Eindride den fojeligste mod Bistoppen,
og de kom udmerket vel overeens i alt hvad Eindride skulde udfore paa
Kongens Vegne; han aabenbarede ham nu, at Kongen ved hans Afrejse
havde befalet ham at give efter for Biskop Arne, men itte mere end ban
selv syntes for Biskop lorund. Eindride tillod ogsaa Biskop Arne at
’) Arne Biskops Saga Cap. 22. Presten, en sterk og voldsom Mand, havde
vceret uforsiammet mod dem, da de skulde scrtte over en Elv paa en Ferje,
der tilhsrte ham, og som de maaffee havde tåget uden at sverge ham ad;
han vilde endog taste de Tasker overbord, hvori de forvarede de kongelige
Vreve, hvorfor de straffede ham ved at kaste hans Sager i Våndet- Denne
Prest, heder det, var en Sen af Gudmund Hjaltesftn, der blev drcrbt i Thrond
hjem fordi han havde saaret Thorberg paa Raudsvold. Denne Thorberg stes
af Navnet, saavel som hans Gaards Navn, at maatte vcrre en Son af hun
Erlend Thorbergsson, der var en Brodersen af Erkebiskop Eystein. Saa
lcrnge ejede altsaa Wtten endnu sin gamle Odelsgaard Raasvold eller Rauds
vold. Se foregaaende B. Slcegttavle 6.
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
