Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 Magnus Haakonsssn.
paatale sine Sager paa Heredsthingene rfter den gamle Ghristenret, dog
saaledes at Sekterne helst stulde rettes rfter den nye Lov; han forbod
ogsaa de haandgangne Mcrnd at befalte sig med Kirkesager; men til
Gjengjeld viste ogsaa Arne sig desto ivrigere i at befordre Kongens In
teresser, thi, sagde Gindride, desto rimeligere var det da ogsaa, at Kirken
og Biskoppen beholdt sine Nettigheder übestaarne.
Gt Gxempel paa Vistop Arnes Iver for Kongens Sag er os op
bevaret. Sysselmanden Asgrim Thorsteinsssn, der havde Vistop Arnes
Anbefaling at tatte for sin Udncevnelse til Sysselmand, laa i Uenighed
med en vis Vjorn, hvis Kone var i Slcrgt med Biskoppen, saavel som
med Loft Helgesson, Bistoppens Systerssn og Forstander for Skaalholts
Vistopsgaard. Asgrim ssgte at bringe dem i Ulejlighed, og der frem
stod virkelig nogle Folk, der, vistnok efter hans Anstiftelse, bestyldte dem
for at have talt ussmmeligt om Kongen. Biskoppen selv anmeldte dette
for Gindride, der strår stevnede dem over til Norge for at retfcerdiggjore
sig. Tette er et as de fsrste Grempler, vi treffe, paa flige saakaldte
„Utanstevninger", der naturligviis vare Islcendingerne yderst forhadte.
Te Stevnte tyede til Biskoppen om Hjelp, og nu forst, efter at have
opfyldt hvad han ansaa for sin Pligt mod Kongen, tog han sig af sine
Slcrgtninger; han fik et Mede i Stand mellem Gindride og Asgrim; de
undssyldte sig, og det viste sig at deres Forseelse itte var saa flem;
det kom da til et Forlig, hvorved de svore Kong Magnus, Kong Grik
og Hertug Haakon Trostabseed, og lovede at vcere ham hulde og tro,
hemmeligt og aabenbart, samt aldrig at vcere imod Kongens Ombuds
mand, nåar han talte om Lov og Ret; hvorimod Gindride tilbagekaldte
Stevningen. Saa magtpaaliggende lod Vistop Arne det vcere sig at
hcrvde Kongens Hceder, at han endog såtte den over sine egne Frcenders
Interesser. Af denne saavel som andre Beretninger skulde det for Nesten
synes, som om allerede Gindride Vsggul har haft det Hverv at faa en
kelte Artikler af den nyere norste Landslov vedtagne paa Island, fsrend
endnu nogen egentlig for Island indrettet Lovbog var sendt der over.
Dette var, som vi have seet, rimeligviis allerede steet med Arvebaalken
i 1273, og det kunde, efter at fsrst den norste Lov var indfsrt paa
Oen, let stee mrd andre Tele, idet disse kun undergik en Modification,
uden at Forandringen i sig selv var iojnefaldende Ta Gindride for
’) Egentlig kunde man vel ncesten allerede betragte Arnes Vestrcrbelser for at
faa sin Christendomsbaalk antagen som henhorende til dette Foretagende.
Naar der ovenfor tales om at Gindride „handlede om Lou og Ret", kan det
vel vanfleligt forstaaes om andet end flige partielle Vedtagelser af Foran-
dringer i Liighed med hvad der var sieet i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
