Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 Magnus Haakonsftn.
Magnus, at demme Kong Valdemar eller overhoved have noget
at sige over ham, da han var deres Herre og Hovding". En
saadan Opfatning af Sagen var ganske, hvad man kunde vente sig af
Kong Magnus’s Retferdighedsfolelse og strenge Vegreber om Konge
magtens Hellighed, endstjont han egentlig handlede inconseqvent ved at
ytre sig saaledes, ester selv at vcere traadt i Dom mellem de stridende
Vrodre. Saavel han selv, som alle de svrige Mcrnd, hvilke Valdemar
havde opnoevnt i Dom, erklocrede at det Tilbud, der nys var gjort
ham, saa langt fra at vcrre nogen passende Erstatning, tvert imod var at
ansee som frek Spot og magelos Uretferdighed. Men de svenske Herrer
holdt haardnakket paa deres Mening, og da ingen af de tvende Partier
vilde give ester, kunde man ej enes om nogen Dom, og Kong Mag-
saavel som de svrige Fredsvenners velmeente Bestrcebelser bleve
saaledes forgjeves. Forhandlingerne afbrodes ganske, og Thorsdagen
den 2den Juli vendte Kongerne Valdemar og Magnus med deres Folge
tilbage til Nagnhildarholmen. Ssndagen ester holdt Kong Magnus
Thing i Kongehelle, og reiste om Tirsdagen med Kong Valdemar til
Gkewerne, hvorfra han nogle Dage senere med hele sin Flaade sejlede
nord til Tunsberg. Det slaar ikke Fejl, at Kong Valdemar nu har an
modet Kong Magnus om at staa ham bi med vcebnet Haand, og hjelpe
ham til paa denne Maade at saa sit Rige tilbage, siden mindelige Un
derhandlinger ej formaaede saa meget. Men tangere end til disse gik
ikke Magnus’s Sind, stjsnt han havde gjort saa store Udrustninger, og
havde en saa vceldig Flaade samlet. ForMagnus’s fredelige og udeluk
kende paa Rigets Vel betamkte Sind maa det for det fsrste have syntes
uforsvarligt, at indvikle Folkene i en dem ganske uvedkommende Krig;
for det andet var det vel neppe engang passende, om han, efterat have
optraadt som Voldgiftsmand mellem de stridende Brsdre, havde ved Vaa
benmagt villet scette den Sag igjennem, som han ad fredelig Vej ikke
kunde skaffe Indgang. Saaledes var yderligere Hjelp hos ham ej for
Kong Valdemar at vente, og denne drog strax ned til Danmark, for at
prove sin Lykke hos Kong Erik, medens Kong Magnus vendte tilbage
til Tunsberg med sin Flaade, og her, som man maa antage, afstedigede
den. I Folge med ham var da ogsaa Kong Valdemars Dronning Sophia,
og deres Born, nemlig Junker Erik, Ingeborg, der nys var bleven
gift med Gerhard af Holsten, og Katharina. Dronning Sophia begav
sig forst nogle Uger senere til Danmark med Junker Erik, ledsaget af
Kong Magnus’s Sendebud, Stallaren Audun Hugleiksson og Guthorm
Gydasson; Dstrene Ingeborg og Katharina bleve derimod tilbage i Tuns
berg hos Modersysteren Dronning Ingeborg. Kong Magnus tilbragte
nemlig, efterat have gjort den tidligere omtalte Reise til Oplandene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
