Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Magnus Haakonsftn.
1237, som vi have seet, havde forefaldet lignende Scener’). Tet er endog
neppe tcenkeligt, at ved et saadant Slagsmaal som dette de mange tilste
devcerende Tydstere isse stulde have deeltaget den, og slaaet sig til en af
de stridende Partier. Sandsynligviis har vel baade dette Slagsmaal
ved Skanor, hvis det virkelig fandt Sted, og Afslaget as Arvefordringen
vceret Hoved-Aarsagen til Kong Magnus’s for omtalte Ledingstog i 1278,
der under denne Forudscrtning mere havde til Hensigt at indjage de Danste
Skrcet, end at understolle Mceglingen Mellem de kongelige Vrodre i Sve
rige. At dette Tog og overhovrd Kong Magnus’s Optrceden var
de Danske scerdeles übehagelige, maa man flutte as hvad de islandste
Annaler berette, ester at have omtalt Forliget mellem Brsdrene Magnus
og Valdemar, nemlig at de Svenske, oprggede as Danerne, truede med
at paafore Norge Krig Heras blev der nu vel intet, men man er
farer dog, at der i Danmark raadede en meget fiendtlig Stemning mod
Norge. Hvor vidt der i den korte Tid, Kong Magnus endnu levede,
kom til yderligere Fiendtligheder mellem begge Folk, vides ikke, da Kil
derne til de Tiders Historie ere mangelagtige; MN stulde dog formode,
at ingen saadanne fandt Sted, stjont Forholdet vedblev at vcere meget
spendt, indtil endelig nogle Aar ester Kong Magnus’s Dod Krigen blus
sede op i fuld Lue.
Forholdet til de nordtydfie Handelsstader synes for ovrigt i det
mindste fra Hoffets og Magthavernes Side at have vcrret ret godt,
uagtet deres driftige Vorgere mere og mere begyndte at fortrcenge Lan
dets egne Born fra Handelsmarkedet. Men det er aabenbart, allerede
af den tidligere omtalte Skrivelse fm Kong Haakon, at man ikke lcenger
godt kunde undvcere dem og deres Varer Hertil kom nu ogsaa, at
de fornemmere og mest formaaende Mcrno ikke lcenger, som i tidligere
Dage, selv droge i Kjobmandsferd, men nu, ligesom de i alt andet
ssgte at efterligne Riddere og Herrer i andre Lande, ogsaa vistnok efter
lignede dem deri, at betragte Handel og Kjsbferd som vcerende under deres
Vcerdighed. Selv kom de saaledes ikke i nogen Ncrrings-Collision med
Se ovf. S, 70. Werlauff (Nord. Tidsstr. 11. S. 529), antager det rimeligt,
at de to nys anftrte Annalister, der omtale Slagsmaalet ved Skansr 1277,
ved en Fejltagelse have henfert det tidligere Slagsmaal 1237 til dette
Aar. Vist er det, at de evrige danske Annaler ej omtale noget Slagsmaal i
1277; men da det ikke i sig selv vilde vcere besynderligt, om siige Scener
indtraf oftere, hvor saa mange Folk af forskjellige Nationer kom sammen, ter
man dog ikte reent ud benegte de tvende nys anferte Annalers udtrykkelige
Udsagn, om Annalerne end overhovcd ere ukritisie, og Angivelsen om de 5000
Drcebtc paatageligt er falsi.
’) Isl. Annaler, ved 1278.
’) Se ovenfor S. 72—74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
