Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
1270—78. De tydsie Kjebmcend i Norge.
de fremmede Kjobmcend, men derimod maatte disses hyppige Besog vcere
dem en Behagelighed, fordi de derved paa bekvemmeste Maade forsynedes
med de udenlandste Lurusvarer, der med den tiltagende Pragt og Glegants
i Levemaaden ej lcenger kunde undvceres i anseede Huse. Hvad der dog
havde mest at betyde, var den, saa vidt man kan stjonne, rigelige For
tjeneste, som de fornemste Mcend, iscer i Bergen, havde af at udleje
Stuer, Pakhuse og Brygger i og ved deres store Gaarse til de uden
landste Handelsmcend. Allerede i Kong Haakons Tid, og maaste tidli
gere, var det Skik og Vrug, at selv Hirdmcend og Lendermcend paa
den Maade gjorde sig Fordeel af deres Gaarde. Vi erfare saaledes, at
Thord Kakale under sit Ophold i Bergen 1239 leiede Herberge hos den
kongelige Hirdmand Hallvard, hvis Gaard efter ham kaldtes Hallvards
gaarden ’). Senere maatte den Fortjeneste, de saaledes kunde gjore sig,
blive endnu storre, da den nye Ledingsanordning, ved at gjore Ledings
pligten fra personlig til reel, ogsaa tildeels gjorde den Hirdmamdene og
Gjesterne tilkommende Ledingsfrihed reel; det er allerede ovenfor viist, at
de ogsaa for sine Gaarde i Byerne maa have nydt eller i det mindste
tillaget sig betydelige Friheder, og de vare folgelig i Stand til at byde Lejeta
gerne billigere Vilkaar, end andre mindre begunstigede Gaardejere, mcdens
deres egen Fortjeneste derfor isse blev ringere. Folgen heraf maatte
nodvendigviis blive den, at deres Gaarde fortrinsviis sogtes af de frem
mede Handelsmcend, hvortil vel ogsaa kom, at de laa paa det belejligste
og bekvemmeste Strog "). Det er en bekjendt Sag, og vil i det fol
gende ncrrmere blive viist, hvorledes de Gaarde i Bergen, hvori de tydste
Handelsmcend forst kun lejede sig enkelte Stuer, i Tidens Lob, da deres
Vcelde uforholdsmcessigt tiltog, gik over til at blive deres Ejenoom.
Men da nu flere af disse Gaarde netop have Navne efter fornemme
Mcend, der levede under Kong Magnus’s Regjering, som Leppen efter
Lodin Lepp, Guldstoen efter Hallvard Guldsto, kan man heraf med tem
melig Vestemthed flutte, at dette Udlejnings-System just begyndte paa
den Tid, ligesom man ogsaa just ved denne Tid sinder de forste Antyd
ninger til, at de tydste Kjobmcend overvintrede i Bergen, og lejede Stuer
paa et heelt eller et halvt Aar, for selv efterhaanden at udscelge sine
Varer, og knytte varige Handelsforbindelsen Den Fordeel og Bekvem
melighed, dette medforte for de fornemme Gaardejere, hvis Huse vare
’) Se ovf. 111. S, 993, Note 3.
«) Ifolge Vylovens Vl. 15 skulde Skibene, der kom til Vergen, lcrgge til langs
Bryggerne fra Kongens Eblegaard til inde ved Dren. Af dette Strog maatte
igjen den nordlige Deel, der laa ncermest Kongsgaardens Enemerker, ansees
som det bedste og bekvemmeste’: og netop her finde vi senere tydste Kjebmcrnd
fast etablerede, i de Gaarde som tidligere tilherte de fornemste Mcend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
